Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Gjødselrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Moclstykke hertil kan det jo ogsaa anføres, at
Gjødseldyngen i den senere Tid har faaet Navn af
«Landmandens Guldgrube», hvilket tyder paa, at
man har faaet Øinene op for dens virkelige Værd,
men endnu ser man desværre saa sjelden, at dens
Behandling i Praksis svarer til dette Navn. Den natur
lige Gjødsel er ikke nogen Handelsvare; den om
sættes ikke i Kontanter som de øvrige Landmands
produkter, men alligevel er den Bæreren af hele
Jordbrugsbedriften, idet det er gjennem den, at
Jorden henter nye Kræfter til at frembringe nye
Grøder. Et Blik ind paa Gjødselpladsen vil som
oftest være tilstrækkeligt for det kyndige Øie til at
danne sig en begrundet Mening om det Standpunkt,
hvorpaa den hele Gaardsdrift befinder sig. Med en
lav Taxt og en mere eller mindre rig Fodriug for
Øie kan man vistnok anslaa Gjødselproduktionen af
en Ko eller Hest til i Gjennemsnit 30—50 Kr. for
Aaret, og med disse Tal anvendt paa den hele Be
sætnirtg vil man finde, at der neppe kan gjøres for
meget for en omhyggeligst mulig Opsamlen af alle
vore Husdyrs faste og flydende Udskillelser.
Der er 2 væsentlig forskjellige Maader at op
bevare Gjødselen paa, nemlig enten ude under aaben
Himmel eller under Tag. Den første han været
meget brugt baade her og i Udlandet, men endel i
den senere Tid foretagne videnskabelige og prak
tiske Undersøgelse har godtgjort, at de Tab, som
herved foraarsages, er mere end tilstrækkelige til
at forrente og vedligeholde den Forøgelse af Byg
ningsomkostningerne, som er forbundet med at have
Gjødselen overdækket. I vort regnfulde Klima er
der navnlig Grand til at yde den al mulig Be
skyttelse mod Sol, Regn og Vind; vi kan derfor
gaa ud fra, at ved en Gaards Bebyggelse maa der
sørges for, at den opbevares under Tag. Dette kan
nu opnaaes paa 3 forskjellige Maader: enten ved
en overdækket Gjødselplads udenfor den egentlige
Udhusbygning, ved Gjødselhus inde i Bygningen
eller ved Kjælder under Fjøs og Stald. Hertil kan
endnu komme en fjerde, nemlig at lade Gjødselen
blive liggende under Kreaturerne Vinteren over i
Lighed med, hvad allerede er anført under Sauefjøs.
Paa denne Maade produceres baade den største
Mængde og den bedste Gjødsel, men da Methoden
hverken er forenelig med Renlighed eller Økonomi
under Fodringen, er den iallefald for vore Forholde
neppe at anbefale.
For at bestemme, hvor stort Rum Gjødselen
trænger, skulde egentlig foretages en udførlig Be
regning over Gjødselkvantumét i Forhold til Gaar
dens Avling af Hø, Halm og Rodfrugter, som op
fodres; i saa Henseende kan henvises til Haandbog
for Landmænd, Pag. 66, men i Praxis kan man gaa
ud fra, at ethvert stort Kreatur (Hest og Ko) vil
producere ca. 7,5 m.3 Gjødsel, og lægges denne op
til en Høide af 1,5 m., trænges altsaa til Gjødsel
plads for hvert Dyr 5 m. 2 Hertil maa lægges
Strøelsemængden, der i Tilfælde Myrjord anvendes,
bliver meget stor, og videre, at Grundfladen bliver
noget større end Fladen paa Dyngens Top, men paa
den anden Side maa der gjøres Fradrag, hvis Krea
turerne nogen Tid af Sommeren gaar paa Havn eller
holdes ude i Sommerfjøs. Man kan derfor i Gjennem
snit regne 5—7 m."2 for hver Ko og Hest med et
passende Tillæg for Svin og Ungkreaturer.
Skal man have et eget overbygget Gjødselhus,
kan dette lægges enten midt inde paa Gaardsplad
sen eller paa den anden Side Huset udenfor denne.
I første Tilfælde bygges helst Udhusbygningen i
Hesteskoform, hvor Midtpartiet af den aabne Plads
optages af et eller flere Gjødselskur, men isaafald
maa der mellem disse og Husvæggene være en B—lo8— 10
m. bred Gang, saa man med forspændt Kjøretøi
kan vende her. Gjødselpladsen bør ligge paa en
aldeles horizontal Flade, og ifald Terrainet er ku
peret eller skraanende, maa det fornødne Planerings
arbeide foretages. Bunden udgraves først med en
svag skaalformig Fordybning med Fald fra Siderne
mod Midten, hvor en Gjødselvandsbeholder anlægges;
til denne faar saaledes alle de flydende Dele Afløb,
og denne bør ogsaa ved smaa nedgravede Kanaler
staa i Forbindelse med Gjødselrenderne inde i Fjø
set. Vil man have den fuldstændig vandtæt, mures
den af Graasten eller Mursten i Cement, men paa
denne Maade bliver den temmelig kostbar ; almindelig
vis tømres den af malment Furutømmer, og pakkes
der imellem Tømmervæggen og Jordbakken med fed
Ler, hvorved den ogsaa paa det allernærmeste bli
ver tæt. Billigere og ligesaa tæt, men noget mindre
varig kan Kummen udføres ved at lægge en Tømmer
ramme i Bunden og en tilsvarende oventil paa Stol
per, og paa disse Rammers Yderkant sættes Plan
ker vertikalt; ind til disse pakkes nu tæt med fugtet
Lere. Størrelsen af disse Gjødselvandskummer kan
være helt vilkaarlig og maa rette sig efter det Brug,
man vil gjøre af dem. Skal man saaledes her op
samle Urinen for hele Vinteren for om Foraaret at
kjøre den ud paa Engen, trænges pr. Ko og Hest
ca. 2,5 m.3, men agtes de derimod kun benyttede
som Samlekummer, hvorfra Urinen, etterhvert som
Kummen fyldes, kan pumpes op over Gjødseldynge
eller Kompostdynge, er det tilstrækkeligt, nåar de
kun rummer Gjødselvåndet for 2 a 3 Uger, og der
trænges da ’ikke mere end 0,25—0,3 ni.3 pr. Dyr.
Kummen overdækkes lige i Gjødselpladsens Bund
af Planker, saa Gjødselen kan lægges helt over den,
og den er da ikke til Hinder for Færdselen. Ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
