Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Gjødselrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
i Kummen sættes en stor Pumpe enten af sammen
spigrede Planker eller en grovt udboret Furustok,
da Jernpumperne her er mindre skikkede ; almindelige
Skibspumper benyttes helst. Bunden i Gjødsel
skuret gjøres tæt paa den Maade, at efterat den er
givet den rette Form, kjører man paa et 0,3 m. tykt
Lag af Ler, hvilket opblødes og stampes, og i dette
sættes med Stødjomfru Sten som en almindelig Gade
brolægning. Rundt Gjødselskuret sættes paa samme
Maade en Rendesten, som kan føre Tagvandet og
andet tilflydende Vand bort, thi Gjødselen maa vel
beskyttes mod saadant. Bliver Gjødselskuret med
nogen af Langsiderne liggende til Solen, beskyttes
det bedst mod denne ved Plantning i passe Afstand
(5—7 m.) af løvrige Træer hvoriblandt særlig skal
nævnes Kastanier og Poppel (populus alba).
Gjødselskuret maa opføres saa let og billigt,
men alligevel saa solid som muligt. Hvad man først
har at sørge for, er, at Træet saa lidet som muligt
kommer i Berøring med Gjødselen. Af denne Grund
sættes Stolperne fast i Stolpesten i Gjødselpladsens
Yderkant, medens man ikke lader nogen Stolpe gaa
ned i Gjødselhaugens Midte. Yægge benyttes ikke;
det eneste kan være at indklæde Røstene, men da
Vinden her vil faa stor Magt i Tåget, maa Tømmer
mandsarbeidet udføres yderst omhyggeligt, hvis det
ikke skal blæse ned. Hosføiede Skitse viser Tværsnit og
Længdesnit af et saadant Gjødselskur. Paa den ene
Side sees Stolperne festet til et Stenfundament, medens
der paa den anden er nedsat en stor Furustolpe.
Lægges Gjødselskuret inde under samme Tag
som den øvrige Udhusbygning, har man omtrent de
samme Hensyn at tåge, som de her nævnte. Ved
lidt sterre Udhusbygninger har man dog vanskeligt
for at faa den fornødne Plads for Gjødselen, hvor
for denne Methode væsentlig egner sig for noget
mindre Udhusbygninger. For at faa baade Fjøs,
Stald og om muligt Svinehus til at støde til Gjødsel
huset, maa dette lægges midt inde i Bygningen
eller, om det er en Vinkelbygning, da i Vinkelen,
hvor Fløiene støder sammen. Bunden i Gjødsel
huset sænkes helst noget for at faa en større Høide
op til Gjødselglugge eller Døre og tildannes paa
paa samme Maade, som nys nævnt. Bestaar de til
stødende Fjøs- eller Staldvægge af Træ, bør disse
paneles med nogle simple Bord til den Høide, hvor
til Gjødselen kan naa, foråt ikke Væggene skal
for snart ødelægges. Vender Gjødselhuset mod
Gaardsiden, bruger man her for Udseendets Skyld
at anbringe en Bindingsværksvæg med Bordpanel
og da forsynet med 1 eller 2 brede Kjøreporte, men
ligger det paa et Hjørne, der vender væk fra Gaards
pladsen, kan Væggen her undværes ; undertiden lader
man den dog gaa noget tungeformig ned Over Stol
perne (Plade 24). • Da Lemmen over et saadant ind
bygget Gjødselhus for det første bliver stor og der
næst somoftest pakkes med Hø, Korn eller Halm,
kan ikke Tagbjælkerne ligge frit i deres hele Længde;
de kan understøttes enten derved, at man lægger
under dem en eller to Dragere, der holdes oppe
ved Spænd, saa Gjødselrummet bliver frit for Stol
per, eller man kan anbringe saadanne til Under
støttelse for Dragerne, men for at indskrænke deres
Antal, kan de forgrenes, som omstaaende Skitse
viser. Til Bundstenen fæstes Stolpen ved en Jernbolt,
og foråt den ikke for snart skal raadne, tjærcbredes
eller indsættes den med Kreosot, foruden at Materialet
helst maa være fed Furu af tilbørlige Dimensioner.
(r. Tandberg: Bygningsvæsen paa Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
