Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Den egentlige Udhusbygning - 2. Bygningens forskjellige Dele - Gjødselrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Gjødselkjælderne tør hos os være almindeligere
brugte end i noget andet Land, og Aaarsagen her
til ligger vistnok for en Del i Landets naturlige
Beskaffenhed. Fremgangsmaaden er den, at man
fører op en høi Grundmur under Fjøs og Stald, ud
graver Rummet her til en bestemt Dybdé og kan
da skuffe Gjødselen gjennem Luger i Gulvet ret
ned fra det overliggende Fjøs og Stald. Hvad man
ved Gjødselkjælderen vil have opnaaet, er en be
kvemmere Udtransportering af Gjødselen fra Fjøset,
hvorved Renligheden i dette vil fremmes, og at
Gjødselen er bedst mulig beskyttet mod Nedbør,
Sol og Vind. Paa den anden Side kan der mod
Gjødselkjælderne anføres, at de er kostbare at op
føre, at de bliver for trange til, at »en ordentlig Be
handling af Gjødselen kan finde Sted, at man er
bundet til at bruge Trægulv i Fjøset, hvilket for
det første er uvarigere end Stengulv og dernæst
paa sine Steder kan blive det .dyreste, og endelig
har man ogsaa anført, at de skulde være mindre
sunde, idet den Træk og de Gasarter, som stiger
op gjennem Gjødsellngerne, skulde kunne foraarsage
Sygdomme. Erfaring har dog ikke stadfestet dette,
og det er troligt, at den større Renlighed i Fjøset,
som følger med Brugen af Kjælder, ophæver, hvad
der forresten er anført imod dem. Terrainforholdene
maa dog her som i saa mange Tilfælde være det
bestemmende, enten det ene eller andet skal vælges.
Ligger saaledes Tomten i en stærk Heldning, vil
man alligevel paa Husets ene Side faa en høi Grund
mur, og dermed falder endel af Omkostningsspørgs
maalet bort; samtidig vil det under disse Forholde
blive relativt vanskeligt eller kostbart at faa en
plan Flade til Gjødselplads. Har man derimod en
nogenlunde flad Tomt, vil Fordelen übetinget være
paa Gjødselskurenes Side, idet de da bliver baade
de billigste og nensigtsmæssigste Opbevaringssteder.
Skal imidlertid en Gjødseikjælder’ svare til sin Be
stemmelse, maa den opføres med en ganske anden
Omhu, end hvad almindeligvis hidtil har været Til
fældet. Der er tidligere stillet den Fordring til
Gjødselpladsen, at hver Ko og Hest skulde have et
Gjødselfladerum af 5—7 m.2 ; dette kan ofte være
vanskeligt at opnaa i en Kjælder, og skal da Gjød
selen faa Plads, maa Dyngen blive saameget høiere.
Mindre Høide end 3,5 m. bør derfor aldrig Kjæl
deren have, men bedre, om den kunde forøges til
4 m. Bunden maa gjøres tæt og forsynes med
Urinkummer paa samme Maade, som forud nævnt.
For ikke at gjøre Udkjøringen af Gjødselen for be
sværlig, maa Kjælderen forsynes med flere Indkjørsels
porte, saa man med Hest og Kjøretøi kan komme
ind ad en Port og ud ad en anden; om muligt læg
ges ogsaa disse Porte paa forskjellige Vægge; thi
jo mindre Svingninger man nødes til at foretage
her, desto bedre, da baade Heste og Kjøretøier farer
ilde ved disse. Faar Kjælderen en stor Grundflade,
maa Dragerne under Gulvbjælkerne have Under
støttelse, og istedetfor da at mure op Stenpillarer,
er den foran skitserede Spændbuk tjenlig, da den
tager forholdsvis liden Plads op. Har man Anled
ning til at føre tør Myrjord ind i Kjælderen, sker
dette lettest ved at mure etPar Aabninger i Kjælder
væggen paa et lidt høiere liggende Parti af Gran
den, saa den kan styrtes ind her for senere at tril
les hen over den udspredte Gjødseldynge.
En Middelvei mellem Kjælder og aaben Gjødsel
plads er at opføre Fjøset paa Pillarer, mellem hvilke
Gjødselen styrtes ned; der kan da være 1, 2 eller
3 Yægge, saa de har mest tilfelles med Kjælderen,
men Hovedforskjellen er, at Luften da faar cirkulere
frit under Fjøsgulvet, som maa være forsvarlig tykt
og tæt. Ogsaa her er man henvist til kun at
bruge Trægulv, og ligesaa maa Væggen være af
Træ, hvis man ikke gjør Pillarerne hvælvformede,
hvorved de atter bliver kostbare.
Paa Pladerne 17—30 er vist endel Grundplaner
og fuldstændigere Udkast til Udhusbygninger paa
Gaarde af høist forskjellig Størrelse, lige fra Hus
mandspladsen til Eiendomme, der kan føde op til
100 Kjør. Den forhaandenværende Bygningsmaade
i Landets forskjelligste Egne er søgt bibeholdt, nåar
denne har ladet sig bringe ind under en praktisk
og økonomisk Ramme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
