Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bønder - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
tschekhof :
hen til Distriktssygehuset, hvor hun altid gjorde sig
yngre, end hun var, af Frygt for, at Lægen skulde
afvise hende, naar han fik at vide, at hun allerede
havde naaet Støvets Aar og saaledes egentlig var
uberettiget til at leve længere. Naar hun begav sig ud
paa en saadan Expedition, kjørte hun gjærne hjemme
fra tidlig om Morgenen med to eller tre af Smaatøsene
og vendte tilbage om Aftenen gnaven, sulten og med
Draaber til sig selv og Ungerne. En Gang slæbte hun
ogsaa Nikolaj med, og han maatte saa daglig, en hel
Maaned igjennem, tage nogle Draaber, som han slugte
uden at gjøre Indvendinger og beholdt i sig, skjønt
det kostede ham den største Anstrængelse.
Bedstemor kjendte alle Læger og Kvaksalvere i 4
Miles Omkreds, men der var ikke én af dem, hun
havde Tillid til. Og da nu Nikolaj blev daarligere og
daarligere, besluttede hun at henvende sig til en
gammel afskediget Feltskær, som boede inde i Byen, og
af hvis Dygtighed der gik megen Ry. Saa snart den
første Sne var falden, kjørte hun derind, og et Par
Timer efter kom hun tilbage med en hvidskjægget,
krumrygget Olding, der saa’ ud, som om han næppe
kunde hænge sammen. Han satte sine Briller paa,
undersøgte Nikolaj meget grundigt og kom derefter til
det Resultat, at den Syge burde kopsættes. Da han
satte Blodkopperne, forekom det baade Kirjak og
Smaatøsene, der stod som tavse Tilskuere, at de kunde se
Sygdommen spasere ud af Nikolajs Legeme, og da
denne saa’ det tykke, sorte Blod, som lidt efter lidt
fyldte Kopperne, havde han ogsaa selv Følelsen af,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>