- Project Runeberg -  This is Canada / April 1951 /
16

(1947-1957)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kaj Robert Svendsen, en af Canadas dansek
stemmer.

Hallo, Danmark

Ingen anden del af Canada kan
male sig med stillehavsprovinsen Bri-
tisk Columbia, hvad landskabelig
skgnhed og storsläethed angar. Den
er Canadas trediestgrste provins med
et areal pa 948.600 kvadratkilometer
—ca. 21 gange sa stort som Danmark.
En flyvetur med en af de trans-cana-
diske passagermaskiner tværs over
provinsen efterlader indtrykket af et
“hav af bjerge”, men holder man sig
ved jorden, vil man finde en natur,
der er rig pa afveksling og næsten
overalt af en betagende skgnhed.
Tusinder af större og mindre ger ligger
spredt langs kysten, som hæver sig
stejlt op i de skovklædte kystbjerge,
der når en hgjde på ca. 2000 meter.
Ostover veksler hgje bjergkæder med
bglgende hgjsletter, gennemskaret af
brede floder og dybe dale.

British Columbia har et mere tem-
pereret klima end andre dele af
Canada. I den sydlige del af provinsen
er forskellen i sommer -og vinter-
temperatur gennemsnitligt kun 17
grader celsius i kystegnene og 33
grader 1 det indre af landet. I de
nordlige egne varierer temperaturen
fra 32 graders varme til 40 graders

16

kulde. En undtagelse er omrâdet
omkring Peacefloden. Vinteren er
her langt mildere end i Winnipeg i
provinsen Manitoba, som ligger 800
kilometer sydligere, og der er sa
mange solskinstimer om sommeren,
at hveden bliver moden i Igbet af
95-100 dage, mens det tager 110 dage
for hveden at modne længere sydpa.

Naturen har ogsà forsynet British
Columbia med store rigdomme. Den
vigtigste næringsve] er skovbrug.
Halvdelen af Canadas ârlige témmer-
produktion kommer herfra, og de
veldige naleskove giver arbejde til
tusinder af mennesker.

Ogsa indenfor fiskeriet er British
Columbia fgrende med nesten halv-
delen af Canadas fiskeproduktion.
Laksefiskeriet har stgrst betydning
og foregar mellem maj og august, nar
laksen gar op ad de store floder,
Fraser, Skeena og Nass River for at
yngle. Helleflynderfiskeriet er godt
i de nordlige farvande, mens sardin—
og sildefiskeriet er störst omkring
Vancouvergen.

Mineraler spiller også en vigtig
rolle i provinsens ¢gkonomi. Store
forekomster af guld, sdlv, bly, zink,
kobber og kul har gjort minedrift til
den næstvigtigste næringsve].

Skgnt kun en lille del af British
Columbia egner sig til opdyrkning,
drives der en del landbrug i de frugt-
bare dale, hvor jordbund og klima
sikrer farmerne et godt levebrgd. |
Fraserdalen og den sydgstlige del af
Vancouvergen dyrkes frugt og grgnt-
sager, bade til henkogning og til
eksport. Navnlig Okanagandalen i
den sydlige del af provinsen er bergmt
for fin frugt. Her dyrkes ferskner,
aprikoser, meloner, æbler og pærer.

Der holdes ogsa en del malkekveg,
især pa Vancouvergen, mens hgjslet-
terne 1 det indre af landet giver glim-
rende græsgange for slagtekvæg.

Vandkraft spiller næsten lige så
stor rolle i British Columbia som i
Ontario og Quebec, og der er stadig
uudnyttede kraftkilder, som med ti-
den vil betyde nye industricentrer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 15 21:35:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cbc/1951-04/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free