Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Canadas förste transportmiddel, birkebarkska-
noen. Et maleri af Arthur Hemming.
Hallo, Danmark
Canadas store naturrigdomme ville
ikke være meget værd uden floderne.
Selve den kendsgerning, at Canada
blev anbragt pa verdenskortet for
godt 400 ar siden, skyldes landets
mange vandlgb. Indtil Jacques
Cartier, den franske opdagelsesrej-
sende, i 1534 som den fgrste trængte
ind i det vældige, ukendte land, havde
indianerne haft det for sig selv. Deres
oprindelse er ikke helt klarlagt, men
man mener, deres forfeedre kom fra
Asien over Alaska og bredte sig videre
ind til det indre af kontinentet.
Indianernes fornemste befordrings-
middel var birkebarkskanoen, og den
var sa velegnet til sejlads pa floderne,
at de hvide kolonister tog den i arv.
Disse kanoer var 6-9 meter lange og
ca. halvanden meter brede på midten.
De kunne bere tre tons, og de störste
kunne tage 60 mand. De mindste var
kun ca. tre meter lange og var
beregnet pa en enkelt mand og hans
forsyninger. I disse tilsyneladende så
skrgbelige fartgjer satte de férste
hvide opdagelsesrejsende ud for at
udforske det barske, vilde land, de
havde fundet, férst ad St. Lawrence-
floden, som bragte dem til landet
omkring de store sger, Ontario, Erie,
Huron og Superiorsgen.
12
Det var pelshandel, der först gjorde
Canada til en betydningsfuld handels-
nation, og det var ad floderne pels-
handlerne trængte længere og længere
ind i landet og bragte det kostbare
pelsværk med tilbage til Ostcanada,
hvor skibe ventede for at bringe det
til markederne i den gamle verden.
De vidtstrakte landbrugsomrader
kan takke floderne for deres frugt-
barhed. Uden dem ville de have veret
golde grkener, uegnede til menne-
skelig beboelse. I dag er Canada et af
verdens mest kornproducerende lande.
Men Canada er tillige en af de
férende industrinationer, og også heri
har floderne en vigtig andel. Deres
vældige vandmasser, deres rivende
stram og de mange vandfald, som for
fa arhundreder siden gjorde trans-
porten besverlig og farlig for pione-
rerne, er blevet en rigdomskilde, der
far hjulene til at snurre i tusinder af
industrivirksomheder. Flodernes vand-
kraft, som tæmmes og omdannes til
elektricitet 1 hundreder af kraftværker
over hele landet, er en af Canadas
vigtigste resourcer. Udnyttelsen af
de næsten uudtémmelige ravarekilder
er afhængig af den billige elektriske
kraft, som floderne leverer i så rigt
mal. Det anslas, at over 55 millioner
hk kan udnyttes. Heraf behersker
man nu ca. 1214 million hk om âret.
Canadas opdagelse og udforskning
skete ad floderne, koloniseringen af
det ny land foregik omkring floderne,
i mange afsnit af landets historie har
floderne været af strategisk betydning,
og de vil komme til at spille en vigtig
rolle 1 Canadas fremtidige udvikling.
I de kommende måneder vil vi
fortelle om nogle af Canadas stérste
og mest betydningsfulde vandigb.
Se efter i avisen
hvis De vil vide, hvad vi har pa programmet.
Nesten alle danske dagblade har nu ‘Canadas
danske stemme’’ med i deres daglige eller
ugentlige radioprogram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
