Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den skônne Fraser Canyon, hvor jernbanen og
hovedlandevejen Ipber pa hver sin side af floden.
Hallo, Danmark
I foraret 1792 kæmpede en lek
skonnert sig op gennem farvandet mel-
lem Vancouver gen og fastlandet.
Kaptajnen var en spanier ved navn
Jose Maria Narvaez, og ligesom man-
ge andre opdagelsesrejsende sggte
han efter Nordvestpassagen.
Nordvestpassagen blev ikke fun-
det, men pludselig gled fartgjet fra
det klare, grénne vand ind i en bred,
mudret brun stribe. Man var klar
over, at det matte vere udldbet af
en stor flod, som ikke var kortlagt.
Fraserfloden var blevet opdaget.
Den slynger sig som et veldigt S
gennem provinsen British Columbias
vilde bjergland og frodige dale. Fra
toget kan man se dens udspring blandt
klipperne i Yellowhead passets sumpe.
Her kan man se et elsdyr sta tvers
over den strgm, som ved Vancouver
er sa bred, at oceandamperne kan
sejle pa den. Nogle fa kilometer fra
sumpene bliver den til en rislende
bjergstrém, mælkeagtig af gletcher-
nes smeltevand, og den beveger sig
stot nordover, hurtigere og vildere
for hver kilometer.
Ved flodens store krumning mod
nord krydsede Alexander Mackenzie
12
| |
den hgjderyg, der skiller Fraserfloden
og de floder, der Igber ud i Ishavet.
Han sejlede ned ad floden et stykke
ve] 1 sin birkebarkskano, gik videre
over land, til han naede kysten ved
Bella Coola. Her ridsede han sit
navn og datoen — den 22. juli 1793 —
ind i klippevæggen. Han var den
förste hvide mand, der krydsede det
amerikanske kontinent.
Floden har navn efter en anden
opdagelsesrejsende, Peter Fraser, som
i den tro, at det var Columbiafloden,
fulgte dens Igb sydpa fra Fort George.
Da han naede havet, var han klar
over sin fejltagelse og uhyre skuffet.
Det er i virkeligheden först i de senere
ar, man er blevet klar over Fraser-
flodens fulde betydning. Ganske vist
har den hele tiden veret hjemsted for
verdens stgrste laksefiskeri og bragt
millioner af dollars til British Colum-
bia. Den har overrislet 75.000 tdr.
land, og dens mudder har skabt noget
af kontinentets bedste landbrugsland.
Men nu ved man, at flodens stgrste
rigdomskilde er selve dens bevæ-
gelse, energien fra vandet, der strgm-
mer fra Rocky Mountains til Stille-
havet. En bagatel af denne energi er
udnyttet ved Fraserflodens bifloder
gst for Vancouver og ved Bridge River
1 det indre, men stgrstedelen er
endnu urgrt. Omkring seks millioner
hestekræfter flyder ubrugte ned gen-
nem floden, tilstrækkeligt til at fordge
Canadas nuverende elektricitetsfor-
syning med 50 procent. Men inge-
nigrerne ved, hvordan Fraserflodens
spildte kræfter kan udnyttes, og i
tilgift til elektrisk kraft vil man kunne
overrisle store omrader, der nu er
ufrugtbar grken.
Canadas Aluminiums Kompagni er
gaet 1 gang med et vældigt projekt,
som vil före til grundlæggelsen af en
ny by pa Canadas stillehavskyst i
forbindelse med verdens stgrste alu-
miniumsfabrik. Halvanden million
hestekræfter om året vil floden give fra
sig her, og der vil blive kraft til overs
til mange andre industrivirksomheder.
en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
