Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa ner kan fotografen komme en sky antilope i
Banff Nationalpark.
Hallo, Danmark
Canadas 27 nationalparker stræk-
ker sig tværs over kontinentet fra
Atlanterhavet til Stillehavet og fra
Nordvestterritorierne hgjt mod nord
til breddegrader mod syd, der svarer
til det nordlige Kalifornien. Den
skgnneste og mest storslaede natur i
Canada ligger ubergrt indenfor disse
parker, der også danner rammen om
historiske minder og om fugle- og
dyreliv, som her far lov at trives i
fred for jægere og fangere.
Nationalparkbevegelsen begyndte
beskedent i 1885 med et område pa
25 kvadratkilometer. I dag er mere
end 75.000 kvadratkilometer fredet.
Det er over halvanden gange Dan-
marks areal. Den f¢rste lille park lå
omkring de varme kilder på Svovl-
bjerget ved Banff i Alberta. Nu
dækker den verdensbergmte Banff
Nationalpark 6.500 kvadratkilometer
i Rocky Mountains.
Canadas nationalparker er opfyl-
delsen af friluftsmenneskets gnske-
drgmme. For den, der ikke helt kan
give slip pa civilisationens goder, er
der automobilveje og hoteller. For
rytteren og vandreren er der stier, der
slynger sig over bjerge og dale,
gennem nesten utrolig naturskgnhed,
og et utal af sger og floder ggr parker-
ne til fiskernes og kanoroernes paradis.
Man regner med, at henved et par
millioner mennesker besgger national-
parkerne hvert ar, og det vilde dyre-
liv, som finder beskyttelse her, er
en af de störste attraktioner. Næsten
alle dyrearter, som hgrer hjemme i
12
Canada har fundet ct rnistecd LH
parkerne. Bôfler, forskellige hjor-
tearter, elsdyr, bjerggeder, bjergfår
og bjgrne kan ses på nært hold, og
nar dyrene fgler sig trygge, bliver de
forbléffende tamme, så mennesker kan
komme dem ner. Nogle dyr — for
eksempel bgfler og antiloper — var
meget ner ved at blive udryddet, og
hvis ikke nationalparkerne var blevet
oprettet som en sikker havn for dem,
ville de uden tvivl vere uddgde i
Canada.
Det var da også hovedsageligt
dyrene og ikke turisterne, man tankte
pa, da nationalparkerne blev oprettet.
Pa den tid var turismen ikke en
neringsvej, man tog i betragtning,
sadan som i dag. Parkerne var
omrader, hvor naturen blev bevaret i
sin oprindelige form, for at skove og
vandresourcer kunne bevares til fordel
for det omliggende land, og for at
dyre- og fugleliv ikke skulle gå til
grunde. Dyrene trives sa godt og
formerer sig, sa der bliver et overskud,
der séger udenfor parkerne og forgger
bestanden i det omliggende land, hvor
jagt er tilladt.
Elk Island parken i Alberta er
blevet hjemsted for præriebgflen, som
indianerne og de hvide pionerer
næsten havde udryddet. Over 1000 dyr
græsser her frit sammen med elsdyr
og hjorte pa et næsten 200 kvadrat-
kilometer stort område af grgnne
sletter med sger og skyggefulde træer.
I Wood Buffalo parken, som stræk-
ker sig ind i Nordvestterritorierne,
er der hjorde af skovb¢fler. Parken
er næsten paa stgrrelse med Danmark
og har sa veldige skove, at det er
vanskeligt at finde ud af, hvor mange
dyr der er, men antallet af bdfler
anslas til 9000.
Nationalparkerne tjener også til at
bevare minder om Canadas fortid.
Store omrader omkring gamle forter
og andre historiske bygninger er
blevet fredet, navnlig i Atlanter-
havsprovinserne og i Quebec, hvor de
förste blade af landets historie blev
skrevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
