Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacques Cartier, Canadas opdager.
Hallo, Danmark
I de sidste maneder har Canadas
danske Stemme bragt en foredrags-
serie om landets historie, for at
lytterne kunne lære Canadas baggrund
og dermed nutidens Canada bedre at
kende. I denne artikel vil vi begynde
en kort historisk oversigt, som vil
blive fortsat 1 de kommende numre.
Man regner med, at de förste hvide
mesa, Ger Ikenmn till (Carmack, var
nordiske vikinger, sandsynligvis om-
kring ar 1000. Den bergmte Kensing-
tonsten forteller om andre vikinger,
som i 1362 nåede ind i hjertet af
Amerika, og forskellige fund i Canada
tyder på, at de landede i Hudson-
bugten og drog sydpa.
I 1497 blev Canada opdaget igen
af Giovanni Cabotto, en italiener,
som var gaet 1 den engelske konges
tyeneste. England var imidlertid ikke
interesseret i at udnytte hans opda-
gelse. Det var en skuffelse, at han
ikke havde fundet stens rigdomme
af silke og krydderier, men kun et
land med uigennemtrengelige skove,
beboet af primitive indianere.
Det er derfor ikke uden grund, man
regner franskmanden Jacques Cartier
for Canadas virkelige opdager. Cartier
foretog ialt tre rejser til Canada, den
12
förste i 1534, og han tog landet i
besiddelse 1 den franske konges navn.
Der gik mere end et halvt arhun-
drede, fer Frankrig begyndte at
kolonisere landet, som dengang blev
kaldt Ny Frankrig. Dets grundlægger
var Samuel de Champlain, hvis navn
er ulgseligt knyttet til Quebec, den
maleriske gamle by, som ikke ligner
nogen anden i Nordamerika, men
stadig har en umiskendelig nordfransk
atmosfere. Champlain byggede et
fort på et klippeplateau over St.
Lawrencefloden, og i ly af det rejste
byen Quebec sig.
Gradvis voksede franske nybygder
op i Nova Scotia og langs St.
Lawrencefloden. Det var landets over-
flod af pelsværk, som virkede til-
trekkende på mange, men også franske
bgnder tog den lange vej over havet
for at rydde land og dyrke jorden.
Præster, munke og nonner fulgte
med for at omvende indianerne til
den romersk-katolske tro.
Det sa ud, som om drémmen om
et fransk imperium 1 den ny verden
skulle fa en brat afslutning 1 1629.
Der var krig mellem England og
Frankrig, og engelske krigsskibe
sejlede ind 1 St. Lawrencefloden og
erobrede Quebec. Ved fredsslutningen
i 1633 fik Frankrig imidlertid sine
nordamerikanske besiddelser tilbage.
I de kommende ar drog pelshandlere
og opdagelsesrejsende stadig længere
ind 1 det ukendte land. To af dem
fik særlig betydning, fordi de blev
arsag til, at englænderne dannede
Hudson’s Bay handelskompagniet og
gjorde krav pa store dele af Canadas
nordland. De to pelshandlere var
Radisson og Grosseilliers, som drev
handel for egen regning uden myndig-
hedernes tilladelse og derfor blev
idgmt så store bgder, at de dybt
forurettede rejste til London og
tilbgd england deres tjeneste.
Hudson’s Bay Kompagniet, som
fik stor betydning for Canadas
udforskning og udvikling, blev grund-
lagt 1 1670.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
