Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dollard des Ormeaux
Hallo, Danmark
Canadas tidligste historie er farvet
af beretninger om blodige kampe
mellem indianerstammer indbyrdes
og mellem indianere og hvide mend.
I Frankrig gik der i begyndelsen af
det 17. arhundrede en bglge af religigs
begejstring over landet, og det my-
stiske ny land med dets bjerge og
veldige floder, med dets urskove,
beboet af vilde hedninger, var en
verden, som måtte vindes for den
kristne kirke.
Munkene, som kom fra den forfine-
de atmosfere i franske klostre, var
ualmindelig modige og hardfgre mend.
De drog ind i det indre af landet i
spinkle birkebarkskanoer gennem flo-
der og sger til huronernes og algon-
quinindianernes landsbyer. Mange
af dem led martyrdgden, nar deres
missionsstationer blev angrebet af de
fjendtligt sindede irokesere.
Ogsa de franske kolonister, som
havde ryddet skov og opdyrket jorden
langs St. Lawrencefloden, levede i
stadig fare for indianerangreb. Der
findes utallige beretninger om gru og
heltemod, og den mest dramatiske
er kampen om Montreal. I foråret
12
1660 havde hundreder af irokeser-
krigere samlet sig ved Ottawafloden,
hvor de planlagde et stort angreb pa
byen. 16 unge mend, anfört af
Dollard des Ormeaux, gik ud for at
afverge angrebet. De sejlede i kanoer
op af floden, og 85 kilometer nordvest
for Montreal mgdte de irokeserne.
Der stod et blodigt slag omkring et
forfaldent bjælkefort. De 17 unge
franskmænd blev dræbt, men de tog
flere hundrede indianere med sig i
déden. Det planlagte angreb blev
opgivet, og takket være Dollard og
hans kammerater kunne kolonisterne
1 Ny Frankrig i nogle ar dyrke deres
marker i fred.
Det var dog först i slutningen af
arhundredet, da Greven af Frontenac
blev guverngr i Ny Frankrig, man
kunne tale om en virkelig varig sejr
over indianerne. Med tropper fra
Frankrig, ‘canadiske landeværnsfolk
og indianske krigere fra allierede
stammer gik han ind i irokesernes
land, tog den ene landsby efter den
anden og knækkede de indfddte sa
grundigt, at de lod de franske bygder
vere i fred.
Det sa ud, som om befolkningen i
Ny Frankrig endelig kunne fa ro til
at udvikle deres pelshandel og dyrke
deres jord, men freden varede ikke
lenge. De engelske kolonister syd
for Ny Frankrig begyndte at rgre pa
sig. De havde planer om at ggre sig
til herrer i den ny verden og få mono-
pol pa den veerdifulde pelshandel, og
feestningen Quebec var deres förste
mal. Kunne de indtage den, ville
det ikke vere svert at tage resten
af landet. I 1690 gik en flâde ud fra
Boston, ind gennem St. Lawrence-
floden til Quebec, hvis fæstning var
bygget pa en klippe hgjt over floden.
De engelske skibe var ikke særlig godt
udrustet, og angrebet indskrænkede
sig til et par dages belejring og nogle
fa kanonsalver, som ingen skade
gjorde. Sa forsvandt fladen, lige så
stille som den var kommet, og der
var fred igen for en tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
