Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ole Dreyer, nyeste medarbejder ved
“Canadas danske stemme”, tidligere
speaker ved Den danske Statsradiofoni.
Hallo, Danmark
Canadas historie - VII
Sammenslutningen af Canada blev
gennemfért af en lille gruppe mænd,
der var sa fast overbevist om betyd-
ningen af en canadisk union, at de :
var 1 stand til at se bort fra politiske
skillelinier for at nå målet. De to
meend, der gjorde mest for at vinde
den engelsktalende del af befolkningen
for tanken var skarpe modsætninger
i karakter og i politiske idealer.
George Brown var liberal, redaktgr
af avisen Toronto Globe. John A.
Macdonald var konservativ og sag-
férer i byen Kingston i Ontario.
De havde været modstandere gennem
hele deres politiske karriere, og på
det tidspunkt, da de begge var blevet
ledere af deres respektive partier,
var de ikke engang på talefod
længere. Men de var begge så levende
optaget af Canadas fremtid, at de
skubbede deres personlige fdlelser i
baggrunden og troligt arbejdede sam-
men pa at forene de britiske kolonier
i Nordamerika. De var begge af
skotsk afstamning med en stærk
fdlelse for det britiske imperium, og
begge var overbevist om, at det var
vigtigt for Canada at bevare for-
bindelsen med England.
15
Også fransk-canadieren George
Etienne Cartier gik ind for tanken
om en union. Han var leder af det
konservative parti i Quebec. Mange
fransk-canadiere var naturligt nok
ikke tilhængere af at blive indlemmet
i et stgrre forbund, hvor den over-
vejende del af befolkningen ville blive
af britisk oprindelse. Det var en stor
triumf for Cartier, at det lykkedes
ham at vinde et flertal for ideen.
I oktober 1864 mgdtes repræsen-
tanter for de forskellige kolonier i
byen Quebec for at grundlægge en ny
nation. Der blev vedtaget 72 reso-
lutioner, som gik ud pa at give Canada
selvstyre gennem et nationalt parla-
ment. Bandet med England skulle
bevares gennem en generalguverngr,
udnævnt af dronningen. De enkelte
provinser skulle styre deres egne
indre anliggender gennem provins-
parlamenter. De canadiske regerings-
institutioner skulle bygges op efter
engelsk m@gnster.
Kun Prince Edward @en sprang
fra. De andre kolonier ratificerede
overenskomsten, som derefter blev
forelagt det britiske parlament.
Den 22. maj 1867 underskrev
dronning Victoria "The British North
America Act”, som gjorde Canada til
en selvstændig nation indenfor det
britiske imperium. Loven tradte i
kraft den 1. juli 1867.
Canada omfattede i begyndelsen
provinserne Ontario, Quebec, New
Brunswick og Nova Scotia, og den
fgrste premierminister blev John A.
Macdonald. Han var endnu ikke
tilfreds med det resultat, der var
naet, men mente, at også Hudson’s
Bay Kompagniets veldige territorium
burde hgre under Canada. I 1869
afstod kompagniet mod passende
godtggrelse fra at forny bevillingen
fra England, som overlod området til
Canada. Resultatet var, at Canadas
grense blev udvidet mod nord til
Ishavet og mod vest til Rocky
Mountains, mens sydgrænsen blev
den 49. breddegrad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
