Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hallo, Danmark - Hallo Norge!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hallo, Danmark
Canada er et af verdens férende
lande inden for pelsvareomradet, og
det ældste skindfirma i verden, Hud-
son Bay Company, producerer sine
varer 1 Canada.
Mange af de förste europæere, som
i sin tid kom til Canada, blev ene og
alene tiltrukket af de rige muligheder
for pelsjagt og foretog farlige ekspe-
ditioner langt ind i landet efter
bævere. To franskmænd, Radisson
og Des Groseilliers, som i 1668
tilbragte en vinter i Hudson bugten,
bragte senere hele deres bæverfangst
til London, hvor den vagte stor
opsigt og indbragte jegerne en god
sum.
For den hvide mand kom til
Canada, fandtes bæveren overalt i
landet, hvor poppeltræet, pilen eller
espetreet voksede, og hvor der var
rindende vand. I næsten to hundrede
ar var beeverskind ikke alene den
vigtigste handelsartikel i Canada,
men den opnâäede tillige så stor
verdi, at den visse steder brugtes
som mgntfod.
I Prince Ruperts land, som er
Hudson Bay kompagniets domene,
fanger man gennemsnitlig hvert år
800 bevere. I gode år er tallet oppe
pa Tusinde; et ar, hvor man ikke har
mere end seks hundrede skind, anses
for darligt.
Da bæverskind er en af de vigtigste
pelsartikler, der hvert år indbringer
adskillige millioner dollars til Canada,
er det naturligt, at man tager god
vare pa bæverbestanden.
Indtil for 25 ar siden havde man
den uskrevne lov, at en fremmed ikke
kunne sætte bæverfælder i en egn, en
anden allerede havde lagt krav pa.
Men invandrende Indianere syd fra
lod hant om denne lov, og blodige
kampe om bæverterræn fandt ‘sted
omkring Hudson-bugten. Da de
lokale Indianere sa deres eksistens
truet, besluttede de også at glemme
de sædvanlige overenskomster, og
Fortsettes på side 14
152
Hallo Norge!
I pionerdagene var pelsdyrfangsten
en av Canadas hovednæringsveier,
og selv i vare dager inntar den en
betydelig plass 1 landets næringsliv
med en årlig omsetning pa flere
millioner dollars. I 1950 var verdien
av tilberedte skinn i Canada 62
millioner dollars.
Men i dette billedet kommer pro-
duseringen av skinn fra pelsdyr i
fangenskap inn som et betydelig
moment med mink pa férsteplassen.
Antall av sdlvrev i fangenskap har gått
jevnt nedover fra 1937, da antallet
var 160 tusen til 24 tusen i 1950,
mens minken 1 samme tidsrom gket
i antall fra 71,5 tusen.
Fremstillingen av skinnkaper re-
presenterer den stérste verdi og
belgper seg til 75% av den totale
omsetning.
De mest etterspurte skinn fra
pelsdyr 1 vill tilstand eller fangenskap
er bever-, bisamrotte-, rgskatt-, mink-
og sélvrevskinn.
Buntmakervirksomheten i Canada
beskjeftiger 6000 personer med et
Idnnsbudsjett pa 14,5 millioner dollars.
Industrier i tilknytning til skinn-
produksjonen som fargerier og lig-
nende, beskjeftiger 1500 personer.
Alt pelsverk i Canada blir kon-
trollert og gradert av regjeringens
folk i overensstemmelse med fastlagte
regler, slik at en skinnoppkjgper
ikke behgver 4 se pa materialet selv
men kan henholde seg til den offisielle
gradering. For tiden er England og
De forente stater, Canadas beste
kunder. Montreal er det störste sent-
rum i Canada for pelsverk, men
auksjoner holdes også i Vancouver,
Edmonton, Regina og Winnipeg.
Eksportverdien av kanadisk pelsverk
er stgrst for minkens vedkommende
med bever, bisamrotte og sglvrev,
réd-, sort- og korsrev i rekkefglge som
nevnt. Canada innfgrer persianer,
spesielle typer av bisamrotten og
Fortsettes side 14
PNR TE M DS ng ne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
