Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
syn vist os, og mange mørke punkter. Men
dog især «de steder, som solen bærer straaler
paa», som han selv siger i «Synnøve», —
ligefra Solbakken, hvor Synnøve bodde, til de
sol-belyste tinder i det fjerne, som fredssagen og
kvindernes sag kaster lys paa.
«Vi søger i skogen de sollyse pletter,
aa nei, som det dufter og yrer og sprætter!»
Saa udbryder børnene i «Fredsoratoriet». Og
hele den store universitets-kantate, «Lyset», er
som en række af solstreif, kastet henover
verdenshistoriens lyspunkter, — ligesom Henrik
Wergeland havde besunget menneskehedens
livsalige «lysbrudd i mørket».
I nordisk literatur har neppe nogen digter
i den grad som Bjørnson været menneskeskildrer
og naturskildrer paa én gang; eller uvilkaarlig
forstaaet at faa menneskeskikkelser til at leve
intenst sammen med den omgivende natur,
tildels ogsaa med det omgivende samfund. Til de
overordentlig fyldige indtryk af norsk natur i
hans gamle og nye fortællinger svarer, hvad
man kunde kalde koret eller den usædvanlig
fyldige fremstilling af den sociale baggrund i
mange af hans skuespil, — fra «Halte-Hulda»
og «Maria Stuart» til «En fallit», «Kongen», «Det
ny system», «Over ævne» (begge stykker) samt
«Paul Lange og Tora Parsberg».
Og som hans menneskeskikkelser ikke lever
løsrevet fra naturen eller det omgivende menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
