Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(>
skelige milieu, men i inderlig sammenhæng med
dem begge, saaledes vil ogsaa billedet af hans
egen sammensatte personlighed maatte sees
sammen med hans samtids higen og stræben og
med de to modsatte sider af Norges natur.
Baade med dens voldsomhed eller barskhed og
med dens overraskende mildhed er Bjørnson i
slegt. 1 sit store digt om «Romsdalen» skildrer
han først fjeldnaturens vælde og dernæst selve
fjorden, naar den er voldsom og vred, fordi de
stillestaaende magter vil stænge veien for dens løb.
«Prøver saa fjeldene sætte liam fast,
trykker sig sammen og gjør det trangt, —
med vaade fingre som en konkylie
tar han det hele nærgaaende pas,
sætter for munden og tuder i det
med vestenveirs lunger, — saa kan du vide,
larmen blir vældig og strømmen kvass.
Dette er Romsdalens stride land!
Nu er jeg hjemme........
Hver eneste mand, her er han tolket:
Kjender du fjorden, kjender du folket.»
Men ogsaa det varme og det kjærlige i
naturen hører med til folkets karakteristik:
«En er fjorden midt i et slag,
en anden er han en solskinsdag,
naar stille i straalende fryd han kommer,
og alt, som har navn,
bare han ser det, han tar det i favn,
speiler det, vugger det, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
