Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
var det saa fattigt som graastens-mosen,
var det saa flygtigt som bække-osen.
— Tænker de gamle: han er ikke ond;
vrede og glæde i rigere mon
han eier end andre; — er ikke falsk,
men ligesæl, lunefuld, hastig, — romsdalsk.»
Det forekommer mig, at lians barndoms
fjelde kaster noget af dette digt tilbage paa
digteren selv. Ogsaa han rummer i sin person det
barske og det blide, de to sider af Norges natur.
Det hele digt høver som en ramme om digteren
og hans livsverk. Vi kan tage ud dette lille
stykke af hans digtning og gjøre det til
indfatning og krans om det øvrige. Ved siden af
Wergeland vil han for en række af slegter kunne
staa som den typiske nordmand, — som den,
der udformede begge sider af naturen i en
historisk menneskeskikkelse.
Det er derfor ogsaa han, som har havt
mest øie for disse to modsætninger i land og
folk, og som har manet frem nogle af de mest
levende repræsentanter for begge grundformer.
Stride og heftige naturer fra Thorbjørn Granlien
i «Synnøve Solbakken», eller Halte-Hulda, Sigurd
Slembe, Bothwell, Arnljot Gelline og Sigurd
Jorsalfar — ligetil Kurterne og Edvard Kallem;
men ogsaa fine og skjære kvinder, fra Synnøve
og Ingerid til Ragni (i «Paa Guds veie»), — lyse
og blonde som bjerkeløvet om høsten; eller aabne
og varmhjertede naturer som medlemmerne af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
