Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
regnes for Bjørne-ættens stamfar, og som var
en lidt ældre samtidig af Holberg. Det var vel
denne Holbergs samtidige, som ryddede ny grund
og grundlagde en ny gaard i Lomsdalen, paa
den vestlige, bratte og solløse, forholdsvis fattige
side af Randsfjorden. I kamp med naturen flk
han brug for ættens gode legemskræfter og
viljestyrke. Og man kan forstaa, at hans slegt i
erindring om ham senere holdt fast paa navnet
Bjørn. Hans søn, digterens oldefar, er merkelig
ikke alene derved, at lian var en kjæmpe af
legemskraft, men især som den, der flyttede sin
gren af slegten over fra den solløse til den
solrige og frugtbare side af dalen. Han maa have
havt held med sig, foruden ærgjerrighed, siden
han kunde erhverve den store gaard Skei i
Søndre Land, paa Randsfjordens vestside, og
siden han kunde faa til ægte Mari 0 i stad, af
Bratternes store og stolte æt. Gjennem denne
sin oldemor stammer digteren fra den slegt af
storbønder, hvortil Tofte- og Bjølstad-ætten hører.
Da presten Bjørnson engang kom til Tofte, tog
eieren imod ham som slegtning og viste ham
stamtavlen. Denne slegt havde en gammel
tradition om, at den nedstammede fra de gamle
konger, hvilket er ubevisligt og alene kan ansees
for et af de mange sagn om nedstammen fra den
gamle kongeæt og den gamle adel, som holdt
drømmene om Norges store fortid vedlige under
foreningen med Danmark. Som drømme betragtet og
som udtryk for selveier-folkets følelse af ubrudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
