Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
forbindelse med den berømmelige sagatid har disse
sagn havt en meget stor betydning. I de største
bondeætter vaagnede disse drømme samtidig med,
at nordmændene begyndte at vaagne til ny
ærgjerrighed som folk. Især under krigene med
Sverige støttedes de norske odelsbønders
selvfølelse ved troen paa, at mange af dem stammed
fra den gamle adel eller endog fra den
konge-slegt, hvorom man læste i Peder Claussøns
oversættelse af Snorre Sturlasons kongesagaer
(udkom i 1633). Holberg taler i sin «Danmarks
og Norges beskrivelse» om «en ambition, som
er nyttig for folket udi krigstider; thi saasom
de fleste bilder sig ind at nedstamme fra gammel
norsk adel, hvilken mening ikke kan være
ganske ugrundet, have de gemenligen deres ære
mere kjær end andre bønder, og derfor udi
tapperhed intet folk i verden eftergive». En
senere norsk digter, Klaus Frimann siger om den
norske bonde:
«Ja kongeblod dit norske vadmel dølger.»
Og den danske forfatter, Tyge Rothe, siger i en
bog, som udkoin aaret før den store franske
revolution: «Priseligen stolt er Norges søn. Hvo
undres over, at bonden er det, naar denne ved,
at blandt hans lige er de, der nedstamme fra
konger. Og naar han med hele sin opstigende
rad af forfædre har siddet paa sin odelsjord og
været den sande hærmand, den sande
ledings-og landværns-mand.» 1
1 J. E. Sars: Udsigt over den norske historie, IV bind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
