Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
og mor stammede fra rydningsmænd, som selv
havde grundlagt selveier-slegter i den nye tid,
der begyndte med Holberg og Tordenskiold.
Ikke alene Bjørn Lomsdalens søn, men ogsaa
slegten Nordraak, som digterens mor tilhørte,
kom fra Randsfjordens vestlige, skyggefulde
side, hvor der neppe kan have været synderlig
gamle gaarde, men hvor der var ny grund at
rydde for kraftige folk, som var vakt til
ærgjerrighed af en ny tids aand. Uden at vide det
er det til en viss grad sine egne forfædres seige
kamp med de bratte liers karrige natur,
Bjørnson har beskrevet i det store digt om
Roms-dalen og romsdølerne:
«Fjeldene ved det! De kjender slegten!
De saa den klore
opefter rabben med sigd for foret.
D e saa den slide
.....og vinde lidet,
grøfte i myren og pløie i bakken,
baske med steinen omkaps med blakken.»
En gammel, fornem slegt er — gjennem Mari
Øistads giftermaal med digterens kjæmpe af en
oldefar, og senere gjennem presten Bjørnsons
giftermaal med Elise Nordraak, digterens mor —
bleven indpodet med nyt kraftigt og ærgjerrigt
blod fra selvskabte selveier-slegter. Man kommer
til at tænke paa, hvorledes Bjørnsons fantasi i
«Det flager» har fornyet Kurte-ætten gjennem
giftermaalet med den jevne bondeslegt Rendalen.
Thomasine Rendalen kunde gjerne hedt Loms-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
