Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Under de stadig gjentagne krige med
Sverige var det naturligt, at bønderne lagde særlig
vegt paa nedstamning fra den gamle krigeradel
og de gamle krigsfyrster. Men det sandsynlige
er, efter kyndiges mening, at slige
storbondeætter som Tofterne, ikke stammer fra kongerne
eller fra lendermands-adelen, men snarere fra
den væbner-adel, som rekruteredes blandt de
gamle selveierslegter, hvis følelse af at være af
adel beroede paa, at den samme slegt havde
besiddet den samme jord uafbrudt gjennem
mange slegtled. Den ældste norske adel skabte
sig selv, gjennem kamp med naturen. Og netop
paa denne maade dannede der sig atter især fra
Holbergs tid blandt norske bønder en ny følelse
af at være af adel, gjennem nye erobringer fra
naturen.
Til Tofte-ættens tradition om at nedstamme
fra de gamle konger sigter Bjørnson i den første
strofe af digtet til sin far (fra 1869):
«Vor slegt en gang den første var i landet.
I brede bygder paa de store gaarde
endnu den sidder; men i tider haarde
vor gren blev bøiet og dens kaar et andet.
Nu rækker atter den mod lyset op
med friske knopper i den myge top.»
Vel saa poetisk som denne folkedigtning er den
sikre historiske virkelighed, at digteren —
foruden gjennem sin oldemor at stamme fra en af
de gamle slegter, som fra umindelige tider havde
eiet gaard og grund — baade gjennem sin far
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
