Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Det er dog muligt, at Bjørnson har arvet
mindst lige meget af sine kunstneriske anlæg
fra norsk side, fra sin farfar, Bjørn Skei, Mari
Øistads søn. Denne skal have været en
usædvanlig spræk og livlig kar, stadig kjøgemester
ved brylluper og flink til at sjmge og holde
taler. Der var noget myndigt og storladent i
hans natur. Der stod «age» af ham. Naar han
kom kjørende ind paa kirkegaarden, var det i fuld
fart, saa folk maatte skynde sig afveien. Saa har
Tollef Mustad fortalt. Af sin far flk Bjørnstjerne
allerede som gut høre, at han lignede sin farfar.
Presten Bjørnson var ikke uden ængstelse over
denne lighed, da hans far stod for ham som en
repræsentant for drikkevisernes altfor muntre tid,
og da han havde efterladt gaarden adskillig
for-gjældet.
Dette, at fædrenegaarden Skei i løbet af det
muntre slegtled var bleven beheftet med gjæld,
bidrog sit til, at digterens far besluttede sig til at
sælge gaarden og i en alder af over tyve aar
begyndte at studere til prest. Efter hvad I. B.
Halvorsen har hørt fortælle, var det nærmest for at
opfylde det vilkaar, som hans ungdoms elskede, en
datter af distriktslægen i bygden, havde sat for at
give ham sin haand og sit hjerte. Hun holdt
imidlertid ikke sit løfte, muligens fordi hun ikke
fandt hans eksamener glimrende nok. Han blev
student med «non» og lik embedseksamen med
«haud» og gjaldt i studenterdagene for et tungt
hode. Som prest blev han især godt likt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
