Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
anseet som taler. Noget af det vegtige og
vældige og værdige har digteren utvilsomt arvet fra
ham.
Bjørnstjerne Bjørnson lik sikkert allerede
som barn et sterkt indtryk af, at hans far og
mor udfyldte hinanden som modsætninger. I
en privat kreds og ved en leilighed, da
erindringen om begge trængte sig sterkt ind paa
liam, fordi lian da havde mistet dem begge,
har han sammenlignet sin far med den
vældige, staute stamme og sin mor med
«fuglekvidderet omkring den». «Hun havde det lyse og
lette og flagrende. Han kunde ikke faa ord
for, hvad han dybest følte. Ikke engang for
sin kjærlighed til os børn. Han sa’ os aldrig,
hvor inderlig han holdt af os, — ikke før
gjennem det blik, hvormed han saa paa os, da han
døde. Han havde dette indesluttede og
uforløste, som levnede en stor del af sine evner som
arv til de følgende slegtled. Han var en
retlinjet, usammensat natur. Jeg kan gjerne sige
det: Jeg har tegnet dem begge, mor i konen
paa Solbakken — hun sad paa et sted, som
solen bærer straaler hen paa — og far i Sæmund,
som leved i Granliens skygge. Man kan sige,
at det var ikke mindst deres feil, som førte
dem sammen. Thi feil er jo ikke dette, hvorom
der ofte prækes, at det bare skal kastes væk.
Der er noget godt inde i feilene».....1
1 Jeg har optegnet disse mindeord (fra 1897) efter
hukommelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
