Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
menneskeverden, som han først søgte at udgrunde
og omfatte med sin kjærlighed, deri ligger
forklaringen til den samlingstanke, som allerede
bryder frem i «Synnøve» og «Mellein slagene»:
«Slip stormen ind i det stille,
led magten ind i det milde:
Naar landet samles, ser enhver,
at vor historie det er.»
Saa skrev Bjørnson i det aar, da hans far døde,
i digtet «Norsk natur» (1869). I lys af sit
barndomshjems historie lærte han med tiden at se
hele folkets historie. Og folkets historie saa
han mod en baggrund af hoved-modsætningerne
i Norges natur. Hvad der var begyndt i
sambaandet mellem hans forældre, det blev i ham
selv ført videre frem gjennem arv fra dem begge
to. Den pagt, de sluttede med hverandre som
voksne, den var ham medfødt, og den blev
hans barndoms stadige suggestion. At de mest
forskjellige kraft-former inderst inde er gode, og
at de kommer til sin ret, jo mere de bøies
sammen, -— det er den lysende tanketraad, som
løber gjennem Bjørnsons liv og digtning. Det
er hans samlingstanke eller «kongstanke», for
at laane et udtryk fra Henrik Ibsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
