Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
gutten havt en anden slags begavelse end den,
han senere kom til at vise, kunde jo det andet
navn være bleven det rette. Ingen kunde
dengang vide, om han skulde blive til en
Bjørnstjerne eller en Martinius. Men eftersom aarene
gik, blev det første navn mere og mere træffende.
Det blev som en dragt, hvori han kunde vokse.
Han ligesom vandt det og gjorde det til sit. Og
det andet navn sluknede i glansen af det første.
Hans mor var, dengang han blev født, saa
syg, at man tvilede paa, at hun kunde leve,
efter hvad digteren har fortalt mig. Men hun
var bestemt til at opleve de allerfleste af sin
ældste søns kampe og seire, og efter en
usædvanlig rask og rørig alderdom, hvorfra mange
vil erindre hendes lyse sind og hendes lette,
livfulde skikkelse, døde hun først i en alder af
næsten 89 aar, i august 1897.
I det ensomme hjem paa Dovre var
forældrene næsten de eneste menneskelige
kamerater for den viltre og selskabelig anlagte
lille gut. Oppe paa bordet i dagligstuen stod
han ofte og saa med længsel ned i dalen efter
dem, som om vinteren rendte paa skøiter langs
elven, eller som om sommeren legte paa volden.
Men han fik snart en kamerat, som ved siden
af faderen blev hans første helt, nemlig
«Blakken». Den blev endnu sterkere end hans far,
og desuden langt mere villig til at vise sine
kræfter. Bjørnson bærer endnu til erindring
derom et ar over det liøire øie efter dens hov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
