Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
som var sat paa en langslæde, saa hverken vind
eller sne kunde naa os, og min far og mor foran
i en bredslæde, og alle de omkring os, som atter
og atter vilde sige os farvel. Jeg kan ikke sige,
at jeg var synderlig sørgmodig; thi jeg var bare
seks aar gammel, og jeg vidste, at der var kjøbt
en hat og frak og bukser til mig i Trondhjem,
som jeg skulde faa paa, naar vi kom frem! Og
der, i vort nye hjem, skulde jeg for første gang
faa se sjøen! Og saa var jo Blakken med!» —
Toget gik et stykke ned igjennem Orklas dalføre
og svingede derpaa i sydvest over Opdalsskogen
ind i Opdal og forbi en del af det storartede
fjeldparti, som nu kaldes Troldheimen. Derpaa
videre mod vest gjennem Drivas indeklemte
dalføre, hvor kjøreveien stundom hænger høit oppe
paa fjeldskraaningen, ind i det romsdalske og
ned i en videre og videre dal til Sundalsøren.
Her var det, Bjørnson først flk se havet; men
han erindrer endnu, at det første syn
skuffede ham. Sundalsfjorden tog imod dem med
uveir. Den lille gut saa paa den som paa
et uhyre eller en samling af mange uhyrer.
Han syntes, den var saa sort. Den lille
karavane maatte i baad sætte over den vinterlige
fjord til Eidsøren; derfra tillands over
Tilter-eidet til Eidsvaag og Nesset, hvor den dybeste
arm af Romsdalsfjorden, Langfjorden, mødte
dem, blaasende og barsk, med stængende fjelde
omkring. Han var endnu ikke kommen ud
over de høie fjelde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
