Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
som han selv fortæller i «Blakken». «Men lige
tro fulgte jeg med hoppen og føllet, sov med
dem paa marken og trillede mig mellem
hoppens ben, naar den spiste. — Blakken og jeg
fik snart kamerater: først en liden hund, som
lærte mig at stjæle sukker; saa en kat, som en
dag uventet optraadte i kjøkkenet. Jeg havde
aldrig før seet en kat; ligbleg styrtede jeg ind og
skreg, at en stor mus kom op af kjælderen! Næste
foraar blev vi endnu flere; thi da kom en liden
gris til, — og saa ofte som Blakken fulgte med
moderen paa arbeide, blev det hunden, katten,
grisen og jeg, som holdt ihop. Vi forslog tiden
nok saa godt, især med at sove sammen. Jeg
gav jo disse kamerater alt det, jeg selv syntes
om, saaledes bar jeg en sølvske ud til grisen,
forat den skulde spise penere; den forsøgte
ogsaa — det vil sige, at spise sølvskeen. Naar jeg
skulde følge mine forældre ned i dalen, fulgte
hunden, katten og grisen med. De to første
kom i færgen, som skulde føre os over elven,
grisen gryntede lidt og svømmede saa over. Vi
blev da trakterede hver paa sit vis, og om
kvelden drog vi hjem igjen i samme optog.»
Dette var altsaa Bjørnsons første
krigerfølge, de første trofaste, der fulgte ham som
fører. Men den dag kom, da han skulde miste
dem alle og blot beholde Blakken. Hans far
havde faaet Nessets prestekald i Romsdalen.
«Det var en forunderlig dag, da vi drog
afsted, vi børn og en barnepige i et lidet hus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
