Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
nes hyl over dombjældeklangen, naar de kjørte
hjem fra selskab, — kor paa en tyve-tredve, som
fik svar fra den anden side af bugten. Selv
saa han en gang paa nært hold seks ulve i rad
og række. «Man fandt hunde halvt opspist.
Der kunde man pege paa det sted, hvor ulven
havde taget et lam. Der havde den slidt
stykker af en sau eller en gjed. Kampen med udyr
fyldte dengang min fantasi. Ogsaa ørnen tog
lam ifra os. Jeg stod i brorforhold til alt det,
som var født paa gaarden, — særlig et lam med
en sort prik ved øret. Far sendte engang to
mand for at eskortere mor hjem fra et besøg
paa en nabogaard. Man trodde, bjørnen kunde
lugte kvinder, som gik med barn. Og det
fortaltes, at den havde revet en saadan i stykker» . . .
Han havde saadan lyst til at være med at gjæte,
men fik ikke lov.1
Det var ikke ganske den samme natur, som
Wergeland havde seet. Og de forskjellige
barndoms-indtryk hører med til forklaring af, at
Bjørnson som digter kom til at staa i et noget
fjernere forhold til naturen og i et nærmere
forhold til menneskene end sin store forgjænger.
Henrik Wergeland havde modtaget et
uudsletteligt og alt andet overdøvende indtryk af naturen
som den uskyldige og rene. Naturen havde gang
paa gang tæmmet hans vildskab og mere og mere
1 I hele Romsdals amt blev der skudt 141 bjørne i
fem-aaret 184(i—50, ifolge prof. A. Helland: «Jordbunden
i Romsdals amt».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
