Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
«tro som en sang», fra Eikisdalen til den bratte
Bugge-strand ved Eirisfjorden og derfra til
husmandspladsen paa selve Nesset og rundt hele
Eidsvaag. «Der var altid saa mye liv med
han. Han havde saa mang’ slag for sig. Men
det blev aldrig uvenskab af det ... Han vilde
gjerne gi’ klærne sine bort.» . . . Foruden
lege-kamerater traf jeg ogsaa hans «banefostra» eller
barnepige i det første aar, efterat han kom til
Nesset. Hun husked ham som «en vildstyring;
men han var snil og gløg». Tilslut kom jeg til
smeden i bygden, en kvas og livlig mand, og
det var, som om han slog fast med storslæggen
det samme, som alle de andre havde sagt: «Dæ
va slikt freskt liv med han, men han va’ aldrig
o vener med nokon .... Han va’ no ailstain
(allesteds paafærde) og kjendt med aille.» — Jeg
havde nu paa videnskabens vegne talt med en
ti—tolv af Bjørnsons barndomsbekjendte af begge
kjøn, deriblandt ogsaa en og anden, som ikke
var tilfreds med hans politik i de senere aar.
Men alle havde bevaret hans guttedage i venlig
erindring. «Han va’ kaat og leikin; men me
va’ goe vener» .... «En vilter kar, men
godmodig» .... «Han hadde slikt vidtløftigt væsen
fraa det fyste, men han va’ snil.»
Jeg tænkte: Dette, som nu siges af alle
dem, som kjendte ham i hans barndom, — mon
det ikke engang vil siges af alle nordmænd?
At han i Kristiania afbrød studeringen og
ikke blev prest, som hans far og mor havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
