Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Alligevel var og blev han en noksaa urolig
elev, der ligesom aldrig blev mæt af, hvad
læreren kunde oplyse og fortælle, og hvis fantasi
stadig gik paa eget eventyr, langt bort fra dagens
lekser. Han fulgte efter de arbeidsfolk, som
kunde fortælle. Og han erindrer særlig en
stenbryder, som fortalte om, hvorledes folk solgte
sig til fanden for at opnaa alle verdens
herligheder. Det frygteligste af alle de spøgelser,
hvormed menneskeaanden har tumlet, dukkede altsaa
her atter op i horisonten og synes at have
spillet en betydelig rolle for Bjørnson i hans
barndom. Erindringen om, hvorledes han selv blev
skræmt som barn, bidrog senere — et godt
stykke ud i 70-aarene — til, at han ansaa det
nødvendigt for de norske bønders aandelige
frigjørelse at afskaffe troen paa den store
livs-fiende og de evige straffe. Det kom til at staa
for ham, som om disse forestillinger fremkaldte
mørkerædhed ved høilys dag, og som om de
virkede sammen med alt det mørke og
trykkende i den norske natur, de skyggende fjelde og
den ofte låve skyhimmel. Især i det mesterlige
første kapitel i «Paa Guds veie» har Bjørnson
taget digterisk revanche for, hvad han af og til
led som barn, naar et forfærdeligt uveir satte
hans fantasi paa glid og blev til et forspil for
den yderste dag. Hvorledes helvedes-angsten
kan gribe en sund og sterk gut, ved hjælp af
hans egen livlige fantasi, og hvorledes han
bagefter reagerer og faar lyst til at dele den over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
