Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
prestegaarden. Formaalet var vel intet andet
end at sætte en gavnlig skræk i den viltre gut.
Men denne fandt det morsommere at lade
skrækken gaa videre, til de andre børn, og drev vel
snart kunsten til en endnu større høide end
sin far.
Denne første lærer, hvoraf vi blot faar et
lidet glimt i «Bjørnejægeren», er i «En glad
gut» slaaet sammen med indtryk af en anden
af Bjørnsons lærere, gamle Heltberg.1 Og i det
gribende billede af Baard skolemester i «En
glad gut» er Bjørnsons første og hans sidste
lærer vokset sammen til en uforglemmelig
skikkelse. Evnen til at skrøne eller tildigte har her
forenet sig med trangen til at faa menneskene
til at vokse — især de mennesker, som digteren
har holdt af.
Noget senere flk Bjørnson en huslærer, en
meget alvorlig mand ved navn Røed, som talte
meget om den yderste dag og de evige straffe.
Og her, hvor det ikke gjaldt spøgelseshistorier,
men noget, som hans far og mor og alle voksne
selv trodde, nyttede det ikke at lede frygten
videre til de andre. Her bidrog netop hans
livlige fantasi alene til at gjøre det frygtelige endnu
mere virkeligt. Bjørnson erindrer endnu, hvor
han blev skræmt af denne velmenende lærer.
Og i billedet af Edvard Kallems
dommedags-rædsel i «Paa Guds veie» er der ikke saa
lidet af digterens egne oplevelser som gut.
1 Ifølge mundtlig meddelelse fra digteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
