Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
slettelige indtryk af det kolde og upersonlige
ved statsmagten og det menneskelige retsvæsen,
-— det samme indtryk, som ogsaa brændte sig
saa dybt ind i Victor Hugos sind i hans
barndom, og som senere hos begge digtere blev til
kamptrang overfor dødsstraffen. Under det lange
forhør, som holdtes oppe paa skoleværelset, og
som Bjørnstjerne flk lov til at høre paa, da hans
lærer var sekretær, fik han en følelse af, at naar
staten kommer til, blir forbrydelsen og brøden
ikke længer et forhold mellem et enkelt
menneske og et andet menneske, som kan tilgive.
En forfærdelig, upersonlig magt, love n, kommer
til og kræver liv for liv. Der maa have staaet
et iskoldt pust af øvrigheden og rettens folk, da
de en kold vinterdag kom roende med den
dødsdømte i to baadlag fra Molde, og da den
vakre toogtyveaarige mand, som havde faaet
baade den myrdede piges og Guds tilgivelse,
dagen efter maatte lægge sit hode paa blokken
i en ring af embedsmænd og militære. Kvelden
før henrettelsen «blev det tidlig mørkt med svart
sjø mod halv-hvid, sommesteds barføgen strand;
skyerne var revne og jagende, vi gik og frygted
uveir. Saa slog en pibebrand op af
prestegaards-bygningen, de fleste af soldaterne kom styrtende
op for at hjælpe til; den store brandstige blev
hentet frem fra rummet under stabburet; den var
usædvanlig tung og klodset, saa de havde møie
med at faa den reist, til far brød igjennem, bad
alle gaa væk og reiste den alene» . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
