Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Næste dag flk Bjørnstjerne sammen med sin
lærer se paa, hvorledes «statens hevn» blev
blodig fuldbyrdet. En liden lindring midt i det
forfærdelige, som straks efter skulde foregaa
indenfor den lille firkant af soldater, var det
komiske syn af den danskfødte provst, som, naar
han blev sterkt bevæget, trak hodet ned mellem
skuldrene, mens et par usædvanlig store
«fadermordere», som naadde liam til midt paa ørene,
slog op om det snauklippede hode med to
dobbelthager under. I Bjørnsons egne
fremstillinger af livets tragedier vokser der ogsaa hyppig
op et lidet komisk mellemspil midt inde i det
grufulde og i dødens nærhed, som i «Kongen»,
«Over ævne» (begge stykker), eller «Paa
Storhove ».
Hjertesyg gik han hjem fra fuldbyrdelsen af
statens straf. Men hans ærbødighed for
øvrighed og autoriteter fik vistnok sin første lille rift,
da han den samme dag efter middagen fra sin
ubemerkede krog hørte sin far og provsten tale
om, at den henrettede havde taget en del
af skylden paa sig for en anden. Det var hans
mor, som havde slæbt pigen ud for
berghammeren og saaledes givet hende naadestødet.
Naar presten Bjørnson vilde have sin ni aar
gamle gut til at overvære en henrettelse, saa
var det sandsynligvis et led i en
opdragelses-plan. Den viltre gut skulde lære livets alvor at
kjende. Han var i sin fars øine for overgiven
og ligesom altfor levende. Saa urolige kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
