Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
medførte fare. Presten var vistnok bange for,
at hans ældste søn kunde have arvet noget af
sin farfars heftige og ikke strengt beherskede
natur. Han blev flere gange i løbet af sin
op-vekst af sin far betydet, at det gjaldt en kamp
imod arv, — det store episke og dramatiske
motiv, som i Bjørnsons digtning brød frem
allerede i «Arne» og senere atter dukkede op i
«Kongen» og «Det flager». Presten Bjørnson,
som selv havde arvet meget af de norske
bønders indesluttede og sammentrykkede, ligesom
tillukkede liv fra vor histories lange vintertid,
dengang da ærgjerrighed og andre urolige
livsbehov for en stor del gik i hi, — denne noget
tunge og alvorlige mand havde ikke let for at
forstaa sin geniale søn, som skulde vække
Bjørne-ættens store evner op af dvale.
Netop i forhold til %in far og de
foregaaende slegtled er Bjørnstjerne Bjørnson typisk for
den ny-norske renaissance, som et vaarbrud af
isbundne kræfter,
Erindringen om denne henrettelse kom
senere en anden dødsdømt tilgode, — dengang da
Bjørnson ved sin indtrængende forbøn fik reddet
Arne Kulterstad fra bøddeløksen. Det var, som
om hans barndoms oplevelser tvang ham til at
opsøge den dødsdømte i fængslet og bruge sit
kjendskab til bøndernes sjæleliv og sin digteriske
evne til at sætte sig paa et andet menneskes
plads til forsvar for den ulykkelige. Saa
lempelig som muligt hævdede han i sit blad, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
