Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
ikke som Henrik Wergeland vokse op under den
nye astronomis og den rationalistisk-romantiske
filosofis uendelige stjerne-himmel, hvor
Wergeland allerede som student følte, at der ikke
kunde have været noget satanisk oprør, fordi
der maatte herske fuld frihed.
«Var ei engelen fri, da i himlen blev oprør.»
Men der var frihed, og altsaa havde der ikke
været nogen oprører. Opfostret under en saa
høi himmel og i en aaben og sydlig kystby,
Kristianssand, var Wergeland bleven overflyttet
først til det forholdsvis folksomme, især historisk
folksomme, Eidsvold og senere, allerede som
skolegut, til hovedstaden. Samtidens videste og
frieste udsigt over verden blev han fortrolig med
som skolegut og student. Deraf det
verdens-vidt omstreifende og endog fantastisk liøitflyvende
isaM’ i hans ungdomsdigtning. Senere flyttede
han jo fra verdensrummets uendelighed dybere
og dybere ind i den hjemlige natur.
Bjørnson derimod begyndte med at leve
indenfor en forholdsvis snæver synsring, hvor
han allerede fra først af levede tæt ind til de
allernærmeste levende væsener, snart i forbund
og snart i kamp med naturens magter. Hans
fantasi blev i den grundlæggende alder tvunget
til at søge ind til, hvad der foregik inde i de
omgivende mennesker, snarere end ud i det
grænseløse rum. Det var, som om en
overmenneskelig literaturhistoriker vilde opfostre ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
