Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
til en stor psykologisk digter. Kun meget
gradvis fik han lov til at udvide sin horisont og
naa «ud over de høie fjelde». Ved den første
flytning naadde han blot til det inderste af en
dyb fjord, med høie og skyggende fjelde
omkring. Han har selv mundtlig meddelt, at han
ofte som barn følte det, som oin der ikke var
lvs nok. Han kan endnu drømme om «disse
lange, lumske fjordene, med det evige baadliv».
Man kunde næsten ikke komme nogen vei uden
i baad. Særlig Eirisfjorden, som før var noksaa
vild og trist, blev endnu meget tristere efter det
uhyggelige mord. Indover Langfjorden saa han
ofte uveiret komme dragende, truende og mørkt.
Og ikke sjelden meldtes der 0111 forlis. Engang fik
han være med og se vraget af en stor jagt, som
var drevet iland; det var første gang, han saa
et skib.
Det var, som 0111 naturen sørgede for at
holde ham tre skridt fra livet, saa at hans
fantasi ikke fik noget rigtig frit afløb ad den vei.
Ganske vist havde naturen mange henrivende
og fortryllende stunder. Men det lyseste ved
hans barndom paa Nesset var vel alligevel den
inderlige og fortrolige samfølelse med
legekame-rater og tjenestefolk og næsten hele den lille
menneskeverden rundt Eidsvaag-bugten. Netop
en saadan liden udgave af verden, hvor fantasien
og nysgjerrigheden atter og atter maatte vende
tilbage til de samme mennesker og sætte deres
indre liv sammen af mange smaatræk og brud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
