Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
ind paa den lille skole, som dengang hed «Molde
middelskole», fra høsten 1849 omdøbt til «Molde
middel- og realskole». Den havde, da Bjørnson
gjorde sin indtrædelse, blot to klasser, og dens
befolkning steg i hans sidste skoleaar til et
antal af 28! Saa vi kan skjønne, det var
........«en liden, meget pyntelig skole,
paa hvilken baade kirke og ståt kunde stole.
Den dreied hel stilfærdig i stats maskineriet,
og skjønt det kunde høres paa hjule-knirkeriet,
at sjelden den smurtes af aandens talg.
saa var paa hine kanter slet intet valg:
vi maatte gaa der, til vi blev store.
Jeg gik der ogsaa, — men læste Snorre.»
Den største udvidelse, som hans liv fik paa
Molde, var utvilsomt ikke gjennem skolens
undervisning, men gjennem hans læsning i
fristunderne. Hans hunger efter menneskeliv og
menneskeselskab— helst selskab med store
mennesker — fik her anledning til at mætte sig som
aldrig før. Nyere historisk digtning — Walter
Seott, Oehlenschläger, Ingemann —, men især
Snorres norske kongesagaer stillede skolens
undervisning i skyggen. Hans lærere, hvoraf flere
var dygtige folk, kunde ikke konkurrere med
Snorre, som vel er den største
menneske-fremstiller i europæisk literatur fra den egentlige
middelalder, og hvis fortællekunst ikke blot har
et lyrisk, men ogsaa et sterkt dramatisk isla’t.
Tilsyneladende var han en af skolens daarligste
elever, men utvilsomt dens flittigste læser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
