Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
den, i hvis hode der foregik mest. Han har
selv fortalt mig, at han paa Molde ofte følte sig
alene og havde for faa kamerater at vælge
mellem. Skolegutter fra landet blev ikke buden ud
i familjerne. Desto mere søgte han erstatning
i sagaens og romanernes verden. Og han
fortalte om, hvad han havde læst, til alle, som
vilde høre paa, — husmænd hjemme paa Nesset
eller kamerater paa skolen. «Paa skolen gik
jeg bestandig og fortalte. Jeg brugte de andre
til at fortælle i.» Men endnu mere hjemme i
ferierne, hvor han fortalte for arbeidsfolkene
paa laaven, saa tærskningen undertiden stansed;
han forøgede og «løi ataat», for at bruge hans
eget udtryk. Nuværende statsminister Qvam,
som er to aar yngre, men som et halvt aars tid
sad i samme klasseværelse som Bjørnson, erindrer,
at han pleiede at fortælle, naar de var trætte af
at slaa bal og havde sat sig ned paa græsvolden.
Særlig husker han en scene af Walter Scotts
«Ivanhoe», den sorte prins’s ankomst, og et
optrin af Ingemanns «Valdemar Seier», hvor
kongens og hans ridderes indtog i en liflandsk
by blev fremstillet uhyre levende. Man saa for
sig hver enkelt, eftersom de kom. Denne scene
er den eneste, som Qvam endnu kan huske af
romanen. Det vil sige, den staar der ikke. Qvam
laante bogen hjem for at nyde scenen omigjen,
men kunde, besynderlig nok, ikke finde den igjen.
Ved paa denne frie maade at gjenfortælle sagaer
og optrin fra romaner fik Bjørnson en tidlig ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
