Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
viklet evne til at fortælle. Han søgte paa en
maade at maale kræfter med de store
romanforfattere og med selve Snorre. Og under sine
feriebesøg hjemme paa prestegaarden følte han
uvilkaarlig, og uden at reflektere over det,
slegt-skabet mellem sagastilens knaphed og det
faa-mælte fynd i mange af de romsdalske bønders
tale. Dette at han ligesom tog sagalæsningens
indhøstning med sig hjem til den kjendte og
kjære kreds af arbeidsfolk og bønder og
uvilkaarlig stemte fortællingens stil i nogen grad
efter sine tilhøreres levende tale, fik stor
betydning for Bjørnson senere. Han kom allerede
som gut uvilkaarlig til at knytte sagaens
nordmænd sammen med samtidens stauteste bønder.
Allerede paa Molde maa han vel ofte have
udfyldt Snorres knappe skildringer af personer
med træk fra levende mennesker hjemme ved
Eidsvaag-bugten. Det maa nemlig ikke
glemmes, naar man vil forstaa Bjørnsons store
gjennembrud i 1856 og 1857, at de mennesker,
han i sin opvekst holdt mest af og var mest
sammen med, var Snorres mennesker og
bønderne hjemme ved Eidsvaag. I skoleferierne
bar han bud til de sidste fra de første. Dette
forklarer, at hans første dobbelt-bedrift som
digter blev den at se paa sagatidens
mennesker i lys fra nutidens bønder (i «Mellem
slagene») og omvendt at se paa nutidens
bønder i sagaens lys (i «Synnøve», «Arne ,
«Faderen» o. s. v.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
