Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
«O, nordmænd — hvad under, om vi elsker
sagaen? Om vi samles for at feire fædrenes
minde? Sandelig intet folks historie fremstiller
en saadan kongerække af ædle mænd; og vi
slutter med sikkerhed derfra til folket .... Elsker
vi sagaen .... særligen som den taler i Snorre
Sturlasons udødelige skrift, der alene er det
herligste minde over hint old, ja herligere end
Nidaros-domkirkens kupler — da gjøre vi den
til et husklenodium! Den er Normannafolkets
adelsbrev mellem nationerne. Vist som bibelen
findes den i husene! Disse to være høisædernes
gudebilleder som Odins og Thors fordum. Og
sandeligen, sagaen er det; thi det guddommelige
i mennesket har deri speilet sig klart og
ufor-gjængeligen.»
Thues læsebog udkom i 1846. Og ikke
mindst efter læsningen af dette stykke var det
vel, at Bjørnson kom til at gaa ligesom paa to
skoler paa én gang, og med størst udbytte paa
den, hvor Snorre var den • store historie-lærer,
som selve overlærer Horn ikke kunde maale
sig med.
Gjennem de anførte ord af den 26-aarige
Henrik Wergelands Eidsvolds-tale for fædrenes
minde blev Bjørnson ligesom indviet til
Wergelands arvtager og fortsætter. Ogsaa en anden
berømt nordmand, en ældre samtidig af
Wergeland, har sandsynligvis gjennem Thues læsebog
indblæst noget af vor første selvstændighedstids
aand i den vordende høvding og digter. I et
7 — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
