Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
uddrag af professor Hansteens livfulde
beretning om sin .reise i 1820 over fjeldet fra
Kristiania til Bergen — en af de første
Jotunheims-reiser — fik Bjørnson et indtryk af hin
grundlæggende tids begeistring for den norske
odels-bonde. Hansteen, som sikkerlig ikke var nogen
fantast, men en skarp og øvet iagttager, taler
her om «det elskværdige fjeldfolks ufordærvede
natur. Ærlighed, ligefremhed, naivetet, god
forstand, et oprømt sind og en ualmindelig takt
for det passende i opførsel er disse naturens
børns særkjender». — Ogsaa her nævnes Snorre
som en blandt de norske bønder yndet husbog.
Bjørnson, som vel netop paa Molde gjennem
savnet og fjernsynet lærte at holde endnu mere
af sin hjembygds mennesker end før, maa have
frydet sig over at læse dette skudsmaal om den
race af mennesker, hvortil hans fars og mors
slegt hørte, og som jo var de sikreste ætlinger
af sagatidens nordmænd. Forsterket kjærlighed
til sagaernes mennesker og til sin samtids norske
bønder, det var det, han bedst tilegnede sig af
skolebøgernes lærdomme.
En af Bjørnsons klassekamerater ligefra
begyndelsen af, Tobias Owren, senere overlærer
ved den samme skole, har i sin tid mundtlig
meddelt mig nogle af sine indtryk af Bjørnson i
skoledagene: «Bjørnson skrev storartede stile.
Fulde af bommerter, men brilliante tanker. Ikke
bombast. Da han første gang kom til byen,
brusked han sig med sin styrke og vilde gjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
