Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
med gule rosenbuske ved siden førte dengang
ind i huset. Bjørnson havde et langt og smalt,
forholdsvis rummeligt værelse i anden etage, hvor
han pleiede at samle en gruppe af kamerater.
Vinduet vender ud imod fjorden og fjeldrækken,
Romsdalsfjeldenes lange række, især storartet i
den nedadgaaende sol, naar han kom hjem efter
endt skoletid eller fra leg med kamerater. (Skolen
holdtes baade formiddag og eftermiddag.) Man
maa tænke paa det sted i «Fiskerjenten», hvor
det heder: «Hun aabnede vinduet og saa ud;
røde, varme skyer laa i leir over fjeldene, men
en kjølende strøm slog ind med budskab fra
den nære skog.» Bag huset begyndte nemlig
skogen og skraaningen op imod aasen.
Begyndelsen af andet kapitel i den samme fortælling
giver et endnu mere levende billede af hans
barndoms indtryk af naturens fred, naar han
en høstaften var vendt hjem til sit hyggelige
værelse og sine egne betragtninger:
«Byens mange haver duftede efter regn i
sin anden og tredje blomstring. Solen gik ned
over de evige snefjelde, hele himlen derborte
var ild og lue, og snetinderne gav dæmpet
gjenskin. De nærmere fjelde stod i skygge, men
lysnede dog af sin mangefarvede høstskog,
liol-merne, som midt i fjorden, en efter en, fulgte
hverandre indover, ret som kom de roende, gav
i sin tætte skog endnu sterkere farvespil end
fjeldene, fordi de laa nærmere. Sjøen var blikstille,
et stort skib varpede indover. Folk sad ude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
