Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
lille smaaborgerlige by, med de stilfærdige og
pyntelige vaner og vedtægter og den lille
«pyntelige» skole, hvor der sørges for, at «alle pene
folk faar en eneste mening». Den følelse
overfor det omgivende samfund som noget
stængende og hæmmende, noget halvt upersonligt og
halvt personligt, som Ibsen i «Peer Gynt» har
udtrykt gjennem «Bøigen», — denne følelse har
Bjørnson seierrig rystet af sig ved at skabe de
to mesterlige kontrast-figurer, Fiskerjenten og
Pedro Ohlsen. Den sidste blir et paa en gang
komisk og tragisk offer for det omgivende
samfunds suggestion, for dette «Men hvad vil folk
sige?», som gjør, at hans livs lykke forliser i det
afgjørende øieblik. Den anden skikkelse,
Fiskerjenten, og hendes mor vokser i Bjørnsons fantasi
frem som modkræfter mod den lille døsige og
vanebundne by. Det ligger ialfald nær at tro, at
de begge er født af Bjørnsons kamplyst overfor
dette samfund i lians to sidste skoleaar.
Indledningen til fortællingens første kapitel
passer ganske vist ikke paa Molde, men snarere
paa Kristiansund og især Aalesund, som begge
har noget af det, Bjørnson har følt som
karakteristisk for en ægte norsk vestlandsby: det
ligesom af havet opskyllede, lig «en flok hvælvede
baade, som fiskerne har trukket over sig til ly
en stormnat». Bjørnson har i «Fiskerjenten»
slaaet flere vestlandske byer sammen til ét milieu,
som han ofte slaar indtryk af flere modeller
sammen til én menneskeskikkelse. Men straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
