Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
efter den første indledning kjender vi os igjen
paa Molde. Og jeg tror vi her har et billede
af Molde, som det for Bjørnson tog sig ud netop
i aarene 1848 og 49.
«I en saadan liden by er stille; alt, som
støier, er henvist til bryggerne, hvor bøndernes
baade har bidt sig fast, og skibene lader og losser.
Langs bryggerne i vor lille by ligger den eneste
gade; de hvid- og rødmalede, en og to etagers
huse følger denne paa den anden side, dog ikke
væg i væg, men med smukke haver imellem;
det er altsaa en lang, bred gade, som forøvrigt
i paalandsvind lugter af det, som er paa
bryggerne. Her er stille — ikke af frygt for politiet;
thi her er i regelen intet, — men af frvgt for
omtale, saasom alle mennesker er kjendte. Gaar
man nedover gaden, maa man hilse ind til hvert
vindu, hvor der ogsaa gjerne sidder en gammel
dame, som hilser igjen. Endvidere maa man
hilse dem, man møder; thi alle disse stille
men-neker gaar og tænker paa, hvad der passer sig
i almindelighed, og for dem i særdeleshed. Den,
der overskrider det maal, der er sat hans stand
eller stilling, taber sit gode rygte; thi man
kjender ikke alene ham, men hans far og hans
farfar, og man leder op, hvor der i familjen før
har vist sig haug til det usømmelige.»
Den stemning eller den livstrang, der
uvilkaarlig har skabt personerne i «Fiskerjenten»
som sine organer, er vel trangen til at blaase
liv i en saadan stilfærdig smaaby. Naar denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
