Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
den femogtredveaariges tilbagevenden til
barndommens milieu, hvor han lever noget af
guttedagene omigjen paa en langt friere maade, og
til en afveksling i en ung piges ham.
I ingen anden fortælling, selv ikke i «Det
flager», hvor Bjørnson som femtiaarig mand
endnu engang paa en maade vendte tilbage til
skoledagene og satte sin kjæreste lærer til styrer
af en ny tids skole, — selv ikke i «Det flager»,
som har saa meget tilfælles med «Fiskerjenten»,
har Bjørnson givet et mere levende indtryk af
den dobbelte og fint sammenspundne livstrang,
som gaar igjennem al hans digtning og handling:
trangen til at blaase liv i det tamme, døsige
samfund og løse bundne eller slumrende kræfter;
men samtidig ogsaa trangen til at ordne og
organisere de løste kræfter. Selve hans
Fiske-Gunlaug er en herskerbegavelse, som holder styr
paa de vildeste kræfter i den lille by. Der staar,
at hun «blev haardt savnet i byen». «Byen
havde mistet sit politi.» Og det er betegnende,
at Bjørnson ikke ensidig sympathiserer med den
heftig fremstormende i modsætning til ordenens
og harmoniens magter. Han tager ikke ensidig
eller ubetinget parti for den enkeltes ret overfor
samfundet, — som jo ogsaa bestaar af enkelte.
I Fiskerjentens ubændige, vilde kraft er der et
bud fra store evner, som vil bruges; men ogsaa,
ifølge Bjørnsons fremstilling, noget svagt, som
trænger hjælp. Og hjælpen maa hun søge netop
hos de stilfærdige og adstadige. Thi ogsaa hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
