Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Angaaende den pinlige strid, som fordrev
Bjørnsons forældre fra Romsdalen, og som
indirekte gav stødet til Bjørnsons første
mesterverk, faar det være nok at nævne nogle faa
hovedtræk. Striden begyndte i 1847, da en bonde
i en heftig ordstrid med en korporal busede ud
med, hvad der sagdes mand og mand imellem,
nemlig at korporalens far, en af bygdens officerer,
havde gjort sig skyldig i blodskam.1 Da bonden
blev draget retslig til ansvar for denne
beskyldning, henvendte han sig til presten Bjørnson om
bistand. Det var jo netop prestens sag at
be-kjæmpe den overhaandtagende umoral uden
persons anseelse. Presten, som selv var bleven
personlig fuldt overbevist om kapteinens brøde,
gjennem klager fra dennes allernærmeste, befandt
sig nu i den pinlige situation at maatte vælge
mellem enten at holde sig unda, som flere af
amtets øvrige embedsmænd tilskyndede ham til,
og gjøre sit til at neddysse sagen, hvorved al
hans kamp mod sædernes tøilesløshed vilde blive
en feig kamp mod smaafolk, medens de store
syndere slåp fri, — eller ogsaa optage kampen
netop mod en af bygdens mægtige mænd, men
dermed ogsaa med alle hans venner, især inden
embedsstanden. En vanskeligere kamp mødte
ham her end striden med det urolige folkefærd
oppe i Kvikne. Det maa vel have staaet for
ham, som om han her blev sat paa sit livs
1 «Norsk retstidende», 17de aargang (ny række)»
høiesteretsdom af 3dje juli 1852.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
