Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
vel at finde blandt dem, som selv savner evnen
til at styre og ordne.
Betegnende for Bjørnsons oplevelse af
skuffelserne fra 1848 og 49 og for skoledagenes
gjen-vordigheder er det ogsaa, at de ikke har afsat
nogen bitterhed eller hevntrang. «Fiskerjenten»
er ikke et livsbillede, hvor det gamle regime
hudflettes, men hvor der vokser op en ny slegt.
Ogsaa «Det flager» er væsentlig en saga om det
nye, som bygges op. Den tindrende livsglæde
og den hjertelige latter er fælles for begge disse
to uforlignelige fortællinger.
«Sæt ind det nye!» heder det i «Paul
Lange og Tora Parsberg». Denne følelse af
evne til at bygge op det nye har reddet
Bjørnson fra den golde opposition og den bitre
satire.
Og dog havde Bjørnson i de sidste aar af
sine skoledage oplevet bitre ting, som berørte
ham langt mere personlig end
februarrevolutionernes skuffelser. To bitre ting havde han
oplevet, nemlig den yderst pinlige strid, som
paa en maade fordrev hans far og hele hans
familje fra det kjære hjem inde ved Eidsvaag.
Og desuden en ydmygelse paa skolen, som
fordrev Bjørnstjerne Bjørnson fra Molde, endnu før
skolegangen var afsluttet. Den maade, hvorpaa
disse to indtryk har afsat sig i hans senere digtning,
er kanske det interessanteste, som kan berettes
om forholdet mellem hans barndoms oplevelser
og hans senere digtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
