Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
skjæbnen forurettede. Syv-otte aar var gaaet
hen, inden Bjørnson var bleven en hersker i
digtningens land. Og noget af det første,
hvortil han benyttede sin magt, var til at give nyt
liv og nye skjæbner til de to bønder, som han
var kommen til at holde mest af, fordi de havde
lidt mest: Baard Hammervold og Einar Veiten.
Til dem har han udvalgt det fineste, han vidste,
af kvindelig ynde og hjerterenhed, til værn og
beskyttelse. I begge fortællinger bøies den
tragiske skjæbne især af en ung kvindes
kjærlighed. Allerede her, som senere i «Kongen» og
«Paul Lange», kalder Bjørnson kvinderne til hjælp.
Ved dem kan en mands skjæbne ombøies. Hos
dem er der noget af en frelsende og fornyende magt.
Modellen til Thorbjørn Granlien, Synnøves
beiler, kom til at staa for Bjørnson som en
repræsentant ikke blot for det heftige og stridbare
hos den romsdalske bonde, men ogsaa for
bondens trofasthed. Allerede som barn havde han
hørt om denne mand, at han som enkemand
vilde gifte sig med den kvinde, som han i sin
ungdom ikke havde kunnet faa. Han mindedes
disse to som trofast ventende og gjemmende
paa sin ungdoms følelser, til de var bleven
gamle folk. Og de to gamle elskende blev vor
literaturs skjønneste billede af ungdommelig
kjærlighed. Digteren, selv ung, gav de to gamle
evig ungdom.
Paa en af sine ferie-reiser fra Molde til
Eidsvaag i disse skoletidens sidste aar var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
