Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
vel, at Bjørnson fik indtrykkene af det sted,
som i «Synnøve Solbakken» blev til Thorbjørns
hjem, det skyggefulde Gran lien. Der voksede
ellers ikke gran paa disse kanter. Men etsteds
inde ved Fanestranden, hvor kjøreveien gaar fra
Molde indover langs Fanefjorden, voksede der
grantrær i en skyggefuld bag-li; og det fortaltes,
at en soldat, som havde været med i
Napoleonskrigene, havde bragt granfrø hjem fra Holsten i
sit tornyster.1 Det var vel isair paa vinterføre,
at Bjørnson kjørte den næsten (50 kilometer lange
landevei fra Molde til Nesset. Om Sommeren
foregik vel reisen med baad. I Bjørnsons
digtning er der to minder om disse kjøreture paa
vinterføre indover Fanestranden, nemlig i «Støv»,
hvor sceneriet, ifølge digterens meddelelse, er
hentet derfra, med undtagelse af opkjørselen
til gaarden, som skyldes indtryk fra Sagatun,
ved Hamar. Men ogsaa den pragtfulde skildring
af snelandskabet i «En dag» er vel for en del
bygget paa minder fra slædeturene langs den
alvorlige, vinter-mørke fjord. «Til den ene side
af veien fjeldene, de hvide fjeld, som solen gav
rødligt skjær .... Paa den andre siden . .
havet . . . , graasort mod snejarden; det talte
ind fra en anden kant af livet. Om evig uro, salt
alvor, bare protest paa protest mod sneidyllen.»
Dette som eksempel paa, hvorledes
Bjørnson i sin digtning ikke alene har ladet sin
barndoms venner leve livet om igjen under nye vil-
1 Efter mundtlig meddelelse fra Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
