Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
kaar, men hvorledes han ogsaa har benyttet sig
af sin frihed som digter til at leve op igjen sin
bardoms natur-indtryk og udfolde dem videre,
som dele af nye menneskeskjæbner. Det
bekræfter sig her, hvad Bjørnson siger i
«Labore-mus», at «kunsten er en fortsættelse af livet».
Den er udsprunget af hunger efter mere liv. I
digtekunstens psykologi forekommer det mig, at
intet er interessantere end studiet af, hvorledes
barndommens indtryk leves om igjen, og hvorledes
de uvilkaarlig vokser videre i en ny retning. Al
digtning er en omplantning af
virkelighedsind-tryk i en lettere luft og et varmere klima, hvor
evner og muligheder faar en raskere vekst
og en fuldere modning.
Foruden de pinlige indtryk af
kaptein-striden hjemme ved Eidsvaag knytter sig, som
nævnt, endnu et saart minde til Bjørnsons sidste
skoleaar. En af hans daværende kamerater har
fortalt mig, at en af skolens nye lærere havde
faaet imod Bjørnson og stadig «var efter ham»,
fordi han var noget aparte og ståk af fra de
øvrige i væsen og interesser. For at faa endnu
bedre orden i den lille skole, som i Bjørnsons
sidste skoleaar talte 28 elever, lik denne
nidkjære lærer indført daglige karakterer. Men
Bjørnson, som netop nu havde hodet fuldt af
politik og sagaer og romaner og Henrik
Wergeland (især «Den engelske lods») og foreningen
med dens haandskrevne avis, og som desuden
var med at synge i en skolekvartet og lærte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
