Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
satiriske og kritiske, «heiniserende» retning.
I forening med Paul Botten-Hansen, den senere
berømte kritiker og bibliothekar, som ogsaa
tidlig var bleven bidt af Heinrich Heines berusende
brod, grundede Vinje og Ibsen i det følgende
aar, 1851, det oppositionelle blad «Andhrimner»
(oprindelig kaldet «Manden»), en fri norsk
efterligning af Goldschmidts «Korsaren». Her
spottede Ibsen over «Morgenbladet»s redaktør, Adolf
Bredo Stabeils svingning over fra oppositionen
til regjeringspartiet i skuespillet «Norma, eller
en politikers kjærlighed», — en forløber for
Ibsens senere politiske satirer. Og her var
det, at Vinje i sin artikel om Goldschmidt
udtalte sig haanlig om det at være et
«partimen-neske», med faste meninger om sandheden, som
om denne lod sig gjemme og «dele i skuffer som
i et apothek»! «Nei, sandheden er ikke noget
fikst og færdigt, men en proces, noget flydende.
. . . Det er alene grovslagne mennesker, som
vil tage sandheden og putte den i lommen.»
«Derfor var det, ifølge Vinje, et lavere standpunkt
at være begeistret saaledes som Grundtvig. En
mand som Goldschmidt, med hans
«tilsyneladende ubestemte flydenhed», kunde ikke være
begeistret uden at fornegte sin natur».
Havde Bjørnson paa Molde savnet
interessant og forskjelligartet menneske-selskab (i de
levendes verden), saa var han nu faldt midt op
i en forvirrende mangfoldighed af mennesker og
standpunkter. Vinje drog ham i den første tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
