Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
sit og en gourmand, som levede høit paa den
gamle samfundsordens eller selve
verdensordningens mangler. Den tabte derfor en stor del
af tiltaget eller lysten til at afskaffe disse
mangler. De kunde jo ikke afskaffes uden stykkevis
og lidt efter lidt. Men gradvise og langsomme
reformer smagte som melk i sammenligning med
den bitter-søde og berusende drik, som kunde
uddrages af alle livets mangler. Især gjennem
Vinje og Botten-Hansen blev Ibsen og Bjørnson
omtrent samtidig indviet i nydelsen af denne likør.
Og Ibsen bevarede senere, gjennem alle
omskiftelser, en smag for den bitre satires og for
tvesynets trylleri, som for en stor del bestaar deri,
at man ikke belløver at tage parti eller at handle.
Man har følelsen af at svæve, medens de andre
stakkars mennesker maa tage standpunkt nede
paa jorden.
For Bjørnson synes det, som om
samværet med Vinje snarere har virket som en
vakcination mod tvesynet og den negativ-kritiske
retning. Det kom ham tilgode, at han fra barn
af var menneskekjær og vant til at søge at
forstaa de mennesker, som forundrede ham, ved
at trænge ind i deres fortrolighed. Han blev
nu i nogle aar en intim ven af Vinje, fulgte
ham med naiv beundring og forundring, som
han i sin barndom havde fulgt Einar Veiten,
den romsdalske ironiker, — indtil han en
vakker dag havde en følelse af, at han kunde Vinje
ud og ind, saa det janus-agtige ikke længere for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
